Nyhed

"Venom" i 381 meters højde: Eminem rapper fra toppen af Empire State Building

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Eminem gæstede i går det amerikanske talkshow med Jimmy Kimmel, hvor han optrådte på toppen af Empire State Building i New York. 

Eminem ridder stadig højt på Kamikaze-bølgen, og i går aftes gjorde den verdenskendte rapper en eksklusiv optræden med sin seneste single "Venom" i flere hundrede meters højde, da han gæstede Jimmy Kimmel Live. Se videoen nederst i artiklen. 

LÆS OGSÅ: Eminem til kritiske anmeldere: "Tak for støtten, røvhuller"


I videoen følger vi Eminem på vej op gennem New York-bygningen med sin mikrofon i hånden. Den ekstravagante optræden på bygningens top blev blandt andet filmet af en cirkulerende helikopter, mens Eminem lyses op af bygningens farverige lysshow. Adskillige fans står nede på jorden og forsøger at fange et glimt af den himmelstræbende megastjerne, der rapper sin seneste single "Venom", som blandt andet også fungerer som soundtrack til den nyeste Marvel-film af samme navn.

I videoen har Jimmy Kimmels sidekick Guillermo Rodriguez også en kort cameo i elevatoren, hvor han på humoristisk vis smalltalker med rap-ikonet om facts omkring bygningen, mens en muzak-udgave af "Venom" spilles i baggrunden. 

LÆS OGSÅ: Eminem forvandles til "Venom" i ny musikvideo


Se Eminems performance på toppen af Empire State Building her: 

LÆS OGSÅ: Spotify fylder 10 år – her er årtiets mest spillede artister


 

 

ANNONCE