Nyhed

The Good, The Bad and The Queen på vej med album

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Endelig! 11 år er der gået siden The Good, The Bad and The Queen udgav deres debutalbum - og nu er efterfølgeren lige rundt om hjørnet. 

Den 16. november er datoen, hvor supergruppens andet studiealbum Merrie Land lander i landets pladebutikker og online til streaming. 

Den glædelige nyhed blev først spottet af Twitter-brugeren og fansiden @DamonUnofficial, som viste et screenshot af en lille billedannonce for det kommende album i denne måneds udgave af musikmagasinet Uncut, som udkom for nogle dage siden. Gruppen som består af Damon Albarn, The Clashs Paul Simonon, The Verves Simon Tong og afrobeat-trommeslageren Tony Allen har været stille med annonceringen, og det er endnu ikke blevet offentliggjort på nogle af deres officielle kanaler.

LÆS OGSÅ: The Good, The Bad And The Queen: The Good, The Bad And The Queen

Det er det samme hold af musikere bag albummet som dengang for 11 år siden. Dog er Danger Mouse ikke involveret denne gang, men i stedet er produceren Tony Visconti, som især er kendt som mangeårig producer for David Bowie og har samarbejdet med blandt andre danske Kashmir. 

Damon Albarn er en produktiv mand. I august afslørede han ydermere, at et endnu et album fra Gorillaz er i støbeskeen. Men de store Albarn-fans kan altså først og fremmest se frem til spritnyt materiale fra all star-rockbandet, som udkommer med deres andet studiealbum om mindre end én måned. 

Se herunder opslaget samt albumcoveret, som er et stillbillede fra gyserfilmen Dead of Night fra 1945. 



 

ANNONCE