Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 07-05-2008 kl. 10:21

The Police opløses

Trioen spiller deres sidste koncert nogensinde i New York i løbet af sommeren

Af John Fogde

I en pressemeddelelse på Sting.com kan man læse, at The Police har tænkt sig at spille deres sidste koncert nogensinde denne sommer til et træplantningsarrangement i New York.

Arrangementet hedder MillionTreesNYC, og med en million dollars fra bandet og en million dollars fra New York City skal der plantes 10.000 nye træer for at modvirke CO2-udslip.

The Police fortæller i pressemeddelelsen, at de vil spille til arrangementet, der endnu ikke har en fastsat dato, og at de dermed kan afslutte deres karriere, hvor de startede deres første amerikanske turné.

"Vi startede vores allerførste amerikanske turné på CBGB's (nu lukket legendarisk New York-spillested, red.) i 1978, og denne sommer, 30 år senere, vil vores rejse være fuldendt, når vi spiller vores sidste show her i New York".

Dermed må man nok også forvente, at de historier, Andy Summers satte i gang sidste år om et nyt album med The Police, ikke har så meget på sig.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.