Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 21-05-2008 kl. 10:21

Auditorium udgiver Mellemblond

Den københavnske gruppe udsender en debut-ep til juni på Nikolaj Nørlunds pladeselskab

Af John Fogde

Danske Mellemblond er en ny gruppe af musikere, der byder på dansksproget lyrik tilsat blues-inspireret rock. De tæller Hendrix og Black Rebel Motorcycle Club blandt inspirationskilderne, og til juni udsender de deres første ep.

Det er pladeselskabet Auditorium, der har samlet de fem numre på udgivelsen "Mellemblond", der udsendes 9. juni.

Sangene er komponeret af den 29-årige sangskriver Kristoffer Munch, der ifølge en pressemeddelelse "lægger sig elegant op ad Auditoriums tradition for klassiske sangskrivere".

Inden da er der dog mulighed for at opleve bandet live på Forbrændingen 23. maj, hvor de spiller sammen med Howl Baby Howl og Don't Go To New York, og bandet kan desuden opleves til dette års udgave af Vesterbro Festivalen.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.