Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Fredag d. 04-07-2008 kl. 10:50

Joy Division-trommeslager udsender appel

Stephen Morris opfordrer tyv til at levere Ian Curtis gravsten tilbage

I kølvandet på, at ukendte gerningsmænd tidligere på ugen fjernede Joy Division-sangeren Ian Curtis' (billedet) gravsten fra dens plads på kirkegården i hjembyen Macclesfield, er trommeslager Stephen Morris nu gået til pressen.

Han opfordrer tyven til at "udvise lidt værdighed" og levere stenen tilbage anonymt, skriver NME.
Om tyveriet siger Morris, som sammen med de øvrige Joy Divison-medlemmer fortsatte under navnet New Order efter Curtis' sevlmord i 1980:

"Jeg forstår ikke, hvorfor nogen ville gøre det. Man kan ikke sælge den på EBay - det er vanvittigt og rystende", og tilføjer:

"Der har jo været filmene ("Control" om Curtis og dokumentaren "Joy Division"), så måske har nogen troet, de kunne score kassen. Eller også er vedkommende sindsforvirret - det må man næsten være for at gøre det".

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.