Livealbum og dvd fra The Police
Bandet sætter punktum for verdensturné med udgivelse af liveplade og dvd
Selvom det gik så ualmindeligt sløjt med billetsalget til The Polices planglagte koncert i Sønderborg, at den måtte aflyses, skal der nok være marked for en ny liveplade og dvd, som ifølge gruppens trommeslager Stewart Copeland er på trapperne. Det fortæller han i et interview til Billboard.
Gruppen, der gæstede Århus sidste år, sætter endeligt punktum for deres gendannelses-turné den 7. august i New York, og det skulle være definitivt sidste mulighed for at opleve trioen sammen.
På et endnu ikke specificeret tidspunkt i år udkommer gruppens koncerter i Buenos Aires i begyndelsen af december 2007 imidlertid i både cd- og dvd-format, ledsaget af en dokumentarfilm om turnéen, som søsattes i Canada i maj 2007. Bag filmen står Copelands søn, Jordan.












Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.