Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 13-08-2008 kl. 10:25

Bronson Brothers udgiver debut på Speed Of Sound

Brødrene fra Silkeborg regner med at have debuten klar næste år

Af Michael José Gonzalez

For en uge siden indgik silkeborgensiske The Bronson Brothers et samarbejde med Kristian Leth og brødrene Fridolin og Frederik Nordsøs pladeselskab Speed Of Sound. Efter planen skal det skal udmunde i en pladeudgivelse i foråret 2009.

Speed Of Sound udtaler om samarbejdet:

”Det, der gør udslaget for os, når vi lytter til Bronson Brothers' eventyrlige udflugt i en støvet parallel-dimension, er at bandet ikke tager til takke med gængse forestillinger om sang-struktur og pop-regler.

Og mens referencerne ligger hos bands og sangere, vi elsker – Love, Serge Gainsbourg og Scott Walker – så er bandet sit eget. Vi tænkte, at det ville blive spændende at høre den plade, det band ville lave, og derfor foreslog vi, at vi var dem, der udgav den.”

The Bronson Brothers er Ted Bronson (guitar, vokal) og Clyde Bronson (bas, vokal). De har før udgivet P3-singlen ”The Tide” med franske Soko på gæstevokal.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.