Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Torsdag d. 04-09-2008 kl. 10:47

Sangskrivere turnerer på Bornholm

For syvende gang tager Steffen Brandt kolleger med til Bornholm til koncertrækken Udenfor Sæsonen

Af John Fogde

I dagene 18.-20. september kan man på Bornholm opleve tre koncerter med danske sangskrivere, der fremføres under fællesnavnet Udenfor Sæsonen.

Som altid er Steffen Brandt med på turnéen, og som altid består turnéen af en god blanding af unge og ældre musikere af begge køn.

Man kan nemlig både opleve Aura og Annika Aakjær til koncerterne, hvor også Kasper Eistrup og Benny Andersen medvirker sammen med det bornholmske accordeon-talent Bjarke Mogensen, og for fjerde år i træk bliver sangskriverne bakket op af den svenske multiinstrumentalist Gustaf Ljunggren og en jazztrio med pianisten Christoffer Møller, Jeppe Skovbakke (bas) og Jeppe Gram (trommer).

Sangskriverne optræder sammen til koncerterne, men hvem der kommer til at udgøre årets musikalske par, hold og øvrige samarbejder, vides endnu ikke.

"Det sker først i selve ugen op til koncerterne, hvor øvelejren starter i København, inden musikerne drager til Bornholm. Alle kommer med forslag og ideer, men det er langt fra givet, at det kommer til at passe sammen, og så må man i gang med at finde andre udveje. Alt i alt giver det også publikum muligheden for at møde det uventede og få en helt speciel og unik oplevelse".

Sådan siger Udenfor Sæsonens projektkoordinator Gitte Grønfeld Wille, som sammen med Musikhuzet Bornholm, ROSA og den kunstneriske leder Steffen Brandt udgør baggrundsgruppen.

Årets program er som følger:

Torsdag 18. september kl. 20.00:
Scala Gudhjem
Brøddegade 10, Gudhjem

Fredag 19. september kl. 20.00:
Kyllingemoderen, Christianshøjkroen
Segenvej 46, Almindingen

Lørdag 20. september kl. 20.00:
Gallakoncert. Musikhuzet Bornholm
Store Torv 6, Rønne

Billetsalg: MusikExperten, Rønne, tlf. 5695 3345 og
Expert Nexø Radio/TV, Neksø, tlf. 5649 2158.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.