Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Fredag d. 28-11-2008 kl. 16:10

Mötley Crüe-sanger tror ikke på Guns N' Roses

Vince Neil regner med, at Kanye West topper den amerikanske albumhitliste i næste uge foran Axl Rose & Co.

Guns N' Roses har fået noget blandede anmeldelser for deres længe ventede album "Chinese Democracy", og nu får de så endnu et slag. Forsangeren i de i hvert fald engang åndsbeslægtede hardrockere Mötley Crüe, Vince Neil (nummer to fra venstre på billedet), udtaler nemlig til MTV, at han ikke regner med, at albummet vil gå direkte ind på toppen af den amerikanske hitliste, når hitlisten offentliggøres i næste uge. I stedet regner han med, at det nye Kanye West-album, "808s And Heartbreak", vil toppe hitlisten.

"Problemet med Guns N' Roses er, at de ikke rigtigt er Guns N' Roses," udtaler Vince Neil. "Hvis Slash og Duff stadig var med, ville jeg have været lidt mere interesseret."

Vince Neil afslører dog, at han endnu ikke har hørt det nye album, selvom det altså ikke forhindrer ham i at have en mening om det. Han siger videre: "Forhåbentlig er det et godt album. Jeg håber, det er pengene værd, for de har brugt en masse penge på det (ifølge rygterne omkring 70 millioner, red.) og en masse tid på det (14 år, dog med mange pauser, red.). Jeg foretrækker at indspille et album på to uger, så jeg ikke får nye idéer undervejs."

Mötley Crüe har nu ellers selv været længe undervejs med deres seneste album, "Saints Of Los Angeles". Da det udkom i sommer, var det otte år siden, at Mötley Crüe sidst havde udgivet et album. Gruppen har dog også holdt en længere pause i den mellemliggende periode.

Tip en ven
5 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Lidt intetsigende kommentarer af Vince.
Trods det er Mötley Crüe's eget album, Saints of Los Angeles, et rigtig godt hard-rock udspil.
Det er godt nok en lidt idiotisk nyhed... hvad skal man bruge det til? :-)
Temmelig intetsigende. Men den er nok interessant her på siden, da mange jo ikke kan lide Chinese Democracy, inklusiv sidens egne anmeldere.
Ja en mærkelig nyhed. Hvad med en positiv nyhed ala GNR har sat Myspace rekord. Nej nej kun det negative. Sådan er det i lille DK...

http://www.heretodaygonetohell.com/news/shownews.php?newsid=1964
Ja lad og da hellere finde alt det negative vi overhovedet kan om Guns N' Roses!! det er det eneste man kan finde ud af i Danmark.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.