Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 01-12-2008 kl. 16:49

Deep Purple er på vej

Ian Gillan og resten af Deep Purple lægger vejen forbi København 13. juli

Af John Fogde

Det er kun omkring fire måneder siden, Deep Purple leverede en hitparade i KB-Hallen, og nu er de klar med endnu en dansk koncert. Bandet har nemlig i dag offentliggjort, at de vender tilbage til KB-Hallen 13. juli 2009.

Da gruppen spillede en udsolgt koncert samme sted i august måned, var GAFFAs anmelder ude med fem stjerner og roste blandt andet bandets nye "rå og upoleret tone". Den kan man så opleve eller genopleve, når de vender tilbage til sommer i samme opstilling som sidst. Deep Purple består i dag af Ian Paice (trommer), Ian Gillian (vokal), Roger Glover (bas), Steve Morse (guitar) og Don Airey (keyboard).

Billetsalget til koncerten i KB-Hallen 13. juli begynder 2. december klokken 10:00. Billetter kan købes via www.billetnet.dk eller på tlf. 7015 6565.

Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
kunne være man skulle tage afsted igen så. så dem 10. august i år i odense. var fandme fedt at se et så genialt band spille på ens 17 års fødselsdag :D

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.