Tim Christensen citerer dårlige anmeldelser
I ny annonce for sangskriveren kan man blandt andet læse, at han er en tørvetriller og ugens flødebolle
Når kunstnere og ikke mindst deres pladeselskaber indrykker annoncer for deres nye plade, citerer mange ofte anmeldelser, og selvsagt de mere positive. Her er der så nogen, der citerer mere kreativt end andre, men Tim Christensen, hans pladeselskab Mermaid og koncertarrangøren PDH er gået ganske anderledes til værks.
I en ny annonce for albummet ”Superior” og Tim Christensens forårsturné, som blandt andet kan ses i GAFFAs nye januarnummer, kan man nemlig læse en masse anmeldelsescitater – og ikke kun de positive. Christensen citerer nemlig samtlige anmeldelser, og derfor kan man i annoncen ikke kun læse, at ”Han rører ved det ypperste”, som GAFFA skrev i sin femstjernede anmeldelse, og at albummet er ”Et tagselvbord af ørehængere,” som BT skrev i en anmeldelse, ligeledes til fem stjerner.
Tim Christensen citerer også Ekstra Bladets to-stjernede anmeldelse med linjerne ”Tim Tørvetriller – Kong Christensen Den Kedelige er frygteligt tilbage” og Århus Stiftstidende, der kaldte plade ”Ugens Flødebolle” og ligeledes uddelte beskedne to stjerner.
GAFFA fangede Tim Christensen for at høre, hvorfor han gladelig vedkender sig, at nogen kalder ham en flødebolle og en tørvetriller.
– Ja, den er lidt alternativ, den annonce, og vi har fået utrolig god respons på den, siger Tim Christensen til GAFFA.dk og fortsætter:
– Grunden til vi har gjort det er, at mange folk har det indtryk at pladen har fået generelt dårlige anmeldelser. Det er bare langt fra sandheden. I denne annonce står det sort på hvidt, da ingen anmeldelser er udeladt. Her er de alle sammen. The ”awful” truth, om man vil.
De i alt 16 anmeldelser giver sammenlagt 62 stjerner, svarende til et gennemsnit på 3,875 stjerner ud af seks. Og det må da i hvert fald siges at være over middel.
Tim Christensen indleder sin Danmarksturné 5. februar på Godset i Kolding.













09-01-09 15:33 | Besvar
GEAR *****
Søger man forandring hos Tim eller en tilbagevenden til hans hardrock, ligget svaret ikke på Superior. Til gengæld får man en suite af sublime sange a McCatney'ske dimensioner, som ikke bare står funklende klare under første afspilning men vinder yderligere ved næste og næste og ..........
Så er vi oppe på 17 anmeldelser, 67 stjerne og et gennemsnit på 3,941 - Godt gået Tim!
09-01-09 16:54 | Besvar
09-01-09 18:48 | Besvar
Stor, stor kontekst af Tim C!
09-01-09 19:03 | Besvar
En ting er at 3 er det halve af 6, men hvordan anmeldes der egentlig?
De pt. seneste 15 anmeldelser på gaffa.dk har fået 63 stjerner i alt.
Det er 4,2 i snit.
09-01-09 19:56 | Besvar
09-01-09 19:57 | Besvar
Jeg tror nu, at gennemsnittet på skalaen gerne skulle ligge på 3,5 - altså lige mellem én og seks stjerner, men det er da bemærkelsesværdigt, at der bliver givet så mange stjerner i de sidste 15 anmeldelser.
Simon
09-01-09 20:48 | Besvar
10-01-09 12:04 | Besvar
10-01-09 12:06 | Besvar
Jeg har lige talt de sidste 100 anmeldelser sammen, og de giver et gennemsnit på 3,82 stjerner (så de sidste 15 anmeldelser var væsentligt over gennemsnittet). 100 anmeldelser er naturligvis heller ikke et klart udtryk for niveauet, og de siger jo ikke noget om, hvordan de andre medier anmelder niveaumæssigt.
Men konklusionen er vel, at Tim har fået anmeldelser, der ligger lidt over middel, hvilket efter min mening korresponderer fint med min egen holdning: Tim er dygtig, men kunsterisk uninteressant.
10-01-09 14:40 | Besvar
Bare lige en tilføjelse her:
Jeg synes, det er en væsentlig debat, og jeg har samme fornemmelse; altså at der gives stjerner højere end middel på 3,5. Specielt kan man jo diskutere om karakteren 4 ikke dækker et ret stor spektrum.
Men der er også i hvert fald et par gode forklaringer:
- Dels vælger GAFFA (selvom de anmelder så meget som muligt) nogle koncerter og udgivelser fra, fordi de måske er for små. Altså demo-agtige ting, ep'er, små danske bands osv.
- Dels er mange af de marginale indieudgivelser blevet udgivet i deres hjemland først. I Sverige, USA, Canada, whereever. Og hvis de er en "succes", kunstnerisk og kommercielt, så bliver de distribueret i Danmark også. Det vil sige, at det er nogle af de bedre plader, der bliver forfordelt, hvis man kan sige det sådan.
Man kan selvf. indvende, at så burde man tilpasse skalaen efter det.
Simon
11-01-09 02:01 | Besvar
11-01-09 03:38 | Besvar
11-01-09 12:12 | Besvar
Derudover udgav Metallica singlen "Whiskey in the Jar" i 1999 hvor coveret var en collage af avisklip, der ALLE svinede Metallicas retning til, fortalte om hvordan de engang var osv. Men ok, det er nok også kun Metallica, og ikke Tim C, der kan slippe af sted med et så gennemført move!
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.