Duffy solgte mest i 2008
Den walisiske sangerinde var den bedstsælgende kunstner i Danmark i 2008

Den danske del af International Federation Of The Phonographic Industry (IFPI) har opgjort, hvilke kunstnere, der var de bedstsælgende i Danmark i 2008, og på toppen af listen finder man Duffy, der i det forgangne år havde stor succes med debutalbummet "Rockferry".
Den walisiske sangerinde har dermed solgt flere plader end X Factor-vinderen Martin, der kommer ind på en andenplads på listen over de bedstsælgende udgivelser i 2008. Tredjepladsen indtages af MPG 2008 og albummet "Det Er Bare Noget, Vi Leger", der ligger foran debutpladen fra Sys Bjerre og opsamlingsalbummet fra Nik & Jay.
Der er lidt tungere toner i den anden halvdel af top ti, hvor man finder først AC/DC og derefter Metallica. På en ottendeplads ligger L.O.C. med "Melankolia/XXXCouture", og resten af top ti indtages af Creedence Clearwater Revival og Kim Larsen, der ligger på tiendepladsen med "Glemmebogen For Børn".
Den samlede liste over de hundrede bedstsælgende udgivelser i Danmark kan ses på websiden Hitlisten.nu.










13-01-09 11:00 | Besvar
13-01-09 11:03 | Besvar
Hun er lige så spændende som en hvid baggrund ?
Kan vi få noget MGMT op på den liste eller noget jazz, det ville give lidt kant :)
13-01-09 11:17 | Besvar
Det havde været skuffende hvis det havde været katy perry, hvis du spørger mig.
13-01-09 11:37 | Besvar
13-01-09 13:40 | Besvar
'Hvis man laver TV-reklamer til noget, så kan det jo kun være godt', fed logik..
13-01-09 16:08 | Besvar
Duffys album er vrikelig lækkert. Amy's pæne lille-søster.
14-01-09 08:04 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.