
The Streets til Skanderborg
Også Fatboy Slim er blandt hovednavnene til Danmarks Smukkeste Festival
Folkene bag Danmarks Smukkeste Festival har netop afsløret den første stribe navne til sommerens udgave af festivalen, og blandt hovednavnene finder man både The Streets og Fatboy Slim. De skal begge optræde, når festivalen til august fejrer sit 30. års jubilæum.
The Streets er aktuelle med albummet "Everything Is Borrowed", der udkom i september 2008, men Fatboy Slim har ikke udsendt noget under eget navn siden 2004. Han er dog i gang med at indspille et album sammen med David Byrne fra Talking Heads om Imelda Marcos, og i januar debuterede gruppen The Brighton Port Authority, som Fatboy Slim er hovedmanden bag, med albummet "I Think We're Gonna Need A Bigger Boat". Så det skal blive spændende at se om de to projekter får indflydelse på Fatboys show, eller om det bliver et dj-sæt eller noget helt tredje.
Beth Hart er også på programmet i år, og udover de tre udenlandske navne er der også kommet en masse danske navne på som Hej Matematik, Suspekt, Trolle/Siebenhaar, Sys Bjerre, Carpark North, Cut'n'Move, Gnags, Choir Of Young Believers, Ida Corr, Tina Dickow, Aura, Turboweekend og Peter Sommer.
Festivalen arbejder desuden på at arrangere en koncert med titlen Danmarks Smukkeste Koncert Vol. 2 (den første blev afholdt for fem år siden), hvor man vil kunne opleve navne som Nephew, TV-2, Sys Bjerre, Aqua, Gnags, Humleridderne, Cut'n'Move og Anne Linnet.
Danmarks Smukkeste Festival afvikles i Skanderborg i dagene 5.-9. august, og billetsalget til årets festival starter 16. februar.






De spillede sidste år, og leverede en af de bedste koncerter på festivalen, og det ville forekomme dumt, at prøve at forsøge at gentage dette.
Men ja, det er vel fedt for Skanderborg.
Ang. The Streets, så er det et godt navn at booke, sikker på at dem der ikke har set det før, får en fed koncert.
Dog tror jeg det ville være noget af et anti-klimaks at se ham for dem der så Roskilde koncerten, for det bliver ikke større og bedre med The Streets end den koncert og selvom der sikkert også er gang i Skanderborg så tror jeg at de 3 koncerter Mike Skinner har givet på Roskilde er noget helt spcielt og har svært ved at se ham lave noget lige så fedt andre steder i Danmark.
Skal vi nu ikke lige tage det stille og rolig, at sige det endte i voldsorgie er nok lidt af en overdrivelse på BT niveau, ja der blev tilkaldt politi, men koncerten blev gennemført uden problemer og mange folk opdagede knap nok hvad der skete.
Desuden har Roskilde mange gange booket navne flere år i træk, senest bl.a. Arctic Monkeys o 06 og 07, men derudover er jeg enig i at det ikke ville være nogen god idé at booke The Streets igen efter den fantastiske koncert sidste år, som helt sikkert er en af dem man stadig kan huske om 10 og 20 år.
Måske du bare kommer med negative kommentarer, som ind i mellem resulterer i personangreb og dermed bliver slettet af admin (ja det er sket før).
Fatboy Slim havde jeg gerne set på Roskilde i år - ærgeligt!
Ja, stille og rolig. Det er naturligvis okay at sige sin mening i forummet, men hold gerne tilbage med usaglige personangreb - eller læs forumpolitikken. Jeg beklager, at det er nødvendigt med en admin - men vores forum før relanceringen gik lidt i smadder, fordi folk bare begyndte at svine hinanden (og enkelte musikere) til.
/Simon
Altid godt med lidt galde!!!!!!!!!
Der skal sgu mere end en lille bleg englænder, som laver fine små rim om sin hverdag, til at få mit pis i kog.
Og meget fint at Roskilde ikke booker døgnfluer som Sys Bjerre og Aura. Det er det fornuftige Rock Hard Powerspray-syndrom, der fortsætter. Nej til de selviscenesættende dumpapper, der helt udelukkende laver musik for at få lidt tid i rampelyset.
Jeg synes det er et fint navn til Skanderborg. Der er ingen der forventer at Skanderborg skal have et ligeså stort program som Roskilde. Det er to helt forskellige festivaler.
Men god vind til de danskere, der kan bruge Mike Skinners musik og tekster til noget. Tihi
Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!