GAFFA  TV

Portishead beder fans om release-idéer

Den britiske triphop-gruppe opfordrer fans til at komme med forslag til, hvordan deres næste album skal udsendes

Portishead er blevet fri af deres kontrakt med Island/Universal, idet den er udløbet, og de diskuterer lige nu fremtiden for bandet, herunder på hvilken måde den næste Portishead-plade skal udkomme. I den forbindelse beder de på deres MySpace-side fans komme med idéer til det sidstnævnte spørgsmål.

"Som verden er nu, er der mange muligheder åbne" udtaler Geoff Barrow fra gruppen på MySpace. "Men hvis I folk har nogle gode idéer til, hvordan vi kan komme ud med vores musik, så lad os gerne vide det".

Blandt de udgivelsesmuligheder, der kunne nævnes, er at skrive kontrakt med et nyt stort selskab. En anden mulighed er at signe med et mindre, uafhængigt label eller at udsende pladen på Barrows eget selskab, Invada. Portishead vil dog ikke gå Radiohead i bedene og forære musikken gratis væk.

"Det tager fandeme lang tid at lave musikken, og vi skal jo også have opvarmet vores swimmingpools," kommenterer Barrow på MySpace.

Tip en ven
3 kommentarer
Det ser ud som om, at de mener det med at lave et nyt album, hvilket godt kan bekymre mig lidt.
Third er fantastisk og var hele ventetiden værd, men samtidig kan jeg ikke lade være med at bekymre mig lidt om kunstnere efterhånden trækker sig ud af deres pladekontrakt og primært udsender musik, fordi de ikke er afhængige og det blot er muligt.
Nine Inch Nails' sidste plade var såmænd ikke dårlig, men for min skyld måtte han gerne ha' ventet lidt længere imellem de sidste par plader, hvis det så havde resulteret i et mere gennemarbejdet resultat. :)
jeg har en ide. Hvis den nye plade er ligeså ringe som 3rd så lad vær med at udgive den
Lars, hvad med at du begrunder dine holdninger eller klapper i. Det der bidrager jo ikke med noget.

Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!