Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 18-03-2009 kl. 13:00

Lily Allen til Roskilde Festival

Den medieombruste sangerinde får følgeskab af navnebroder Tony Allen

Så er der vanen tro også denne onsdag blevet offentliggjort nye navne til årets Roskilde Festival, og de to nye navne, der tilføjes festivalprogrammet er Lily Allen og Tony Allen, som ud over efternavnet ikke har meget tilfælles, og de er ikke i familie med hinanden på hverken den ene eller anden måde.

Den bramfri, engelske singer/songwriter Lily Allen må siges at være pressens yndling på godt og ondt, for udover en masse hit-sange på listerne fylder hendes navn også meget i sladderblade, aviser, og magasiner. Allens seneste album "It's Not Me, It's You" er opfølger til den succesfulde debutplade "Alright Still" fra 2006, og indeholder hittet "The Fear".

Hun er en af de unge artister, der sprang ud af MySpace og diverse musikblogs på nettet og stormede imod toppen af hitlisterne, og tidligere på måneden kunne GAFFA.dk afsløre, at Allen havde tilføjet Roskilde Festival til sin MySpace-koncertkalender, så det er ikke så overraskende, at hun nu er officielt navn på dette års festival.

Tony Allen er fra Nigeria og ifølge Brian Eno måske den største trommeslager, der nogensinde har levet. Den 69-årige trommeslager har i hvert fald haft stor indflydelse, og opfandt den indflydelsesrige afro-beat-genre sammen med Fela Kuti helt tilbage i 60'erne.

Han solodebuterede i 1975 med pladen "Jealousy" og har siden udgivet et hav af plader inklusive "Secret Agent" fra i år. Han har ligeledes gjort sig bemærket i Damon Albarns gruppe The Good, The Bad And The Queen. Tony Allen, der før blandt andet har spillet til Copenhagen Jazzfestival, svinger trommestikkerne på dette års Roskilde Festival bag et ni mand stort orkester.

Roskilde Festival 2009 Roskilde af stablen fra 2.-5. juli.

Tip en ven
28 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
What a surprise.
borrrrrring...
WHAT the fuck...

Troede det var en joke da jeg læste om det igår. DAMN, der har bookerne godt nok skudt forbi.

[Dele af dette indlæg er slettet af forumadministratoren, fordi det overskred forumpolitikken på GAFFA.dk] bookerne, hvis de magter at score FNM til årets festival. :-)
ja har hørt hun har fået spot på campingscenen, skodnavn at booke
[Dele af dette indlæg er slettet af forumadministratoren, fordi det overskred forumpolitikken på GAFFA.dk]

Eller hov hvad med at indse at hun kommer og gå til psykolog over at hun kommer, [Dele af dette indlæg er slettet af forumadministratoren, fordi det overskred forumpolitikken på GAFFA.dk]
Ha Ha...fed kommentar Trivium. Stakkels mavesure stakler... Prøv at smil lidt istedet for brok brok brok... Ellers hold jer væk fra Roskilde...
Ja, hold da op for et brokkeri!!!!
Jeg syntes det er super fedt, og overvejer nu for første gang i 6 år, om jeg jeg skulle besøge festivallen igen. Så kys til bookerne på Roskilde
hvorfor fanden skal man smile når der bliver brugt penge på noget lort...ud over det så er roskilde programmet skam fint nok indtil videre, men svært at være glad og rose når der er lort i vejen
Mindre Allen, mere Allien. Det her er helt forkert.
Ja man kan jo undre sig over i ikke er ansat som bookere på roskilde festival... I ved jo åbenbart hvilken slags musik der skal bookes.. NOT.. Roskilde har gjort det super indtil videre. Lidt for alle. Så stor ros til Roskilde...!
tror ik det er bookernes skyld, roskilde har bare ikke midlerne til at hente de gode navne, da festivalen holder sponsoraftalerne nede på et minimum. og musikerne og deres managers er blevet for grådige, når det kommer til koncerthonorar, fordi de ikke tjener en rød reje på cd-salg længere.hhhmmm måske, det er da en teori,,. i hvert fald ser det sgu ikke særligt lovende ud pt. Men der er stadig håb. Kom nu Roskilde, we believe in you!!!
Slap nu af med det brok.. Alle ved at roskilde er en festival der satser bredt.. sikkert en masse der sys det er en vildt go nyhed..

#8 hvis du syntes programmet ser fint nok ud ellers, må du da kunne se ud over din egen næsetip og acceptere der kommer kunstnere som du nok ikke gider høre, men som andre finder interessante.. Latterligt at brokke sig over de ikke finder musik kun for dig..
giv os nu bare noget rigtig rock n roll for satan!
skandale!!
Hvorfor fanden beklage sig så højlyt over, at der kommer et navn til Roskilde, man ikke kan lide, når der kommer masser af andre navne, man godt kan lide? Hør noget andet, og overlad publikumspladsen til dem, der godt kan lide Lily Allen. Hun kommer jo nok ikke til Roskilde for at genere folk vel?

Der er da kommet masser af navne til Roskilde i tidernes løb, som ikke lige var min kop te. Men at kalde det en skandale, eller hvad man nu ellers kan finde på, det er sgu for langt ude.
12)Nu er det sådan jeg ved hvad der er godt og også hvad der er dårligt+dyrt....så selvfølgelig skal jeg ha lov til at brokke mig når jeg ved roskilde har brugt mange penge på noget skod. Bare rolig nr 12 jeg har bestemt ikke tænkt mig at se det lort, og ved godt at der nok skal være noget andet at se og høre i stedet...du behøver ikke bekymre dig for meget.
ok lars1, godt du har styr på den gode smag i det mindste så:-)
Du har lov til at brokke dig og jeg har lov til at kommentere det..
var nu heller ikke noget jeg bekymrede mig videre over..Meget bekymrer mig; hunde, hollændere, mørket osv, men ikke lige dig :-)
lars1: Ja du ved, hvad DU SYNES er godt og dårligt. Det er også helt fint. Jeg ved også godt, hvilken musik jeg ikke har noget forhold til (herunder Lily Allen i øvrigt). Men du udtaler dig som om, din mening er vigtigere og bedre end andres.

Mon ikke Roskilde booker Lily Allen, fordi hendes musik tiltaler mange mennesker. Det er da kun godt.
så har du læst korrekt
Hej lars1
Nu er jeg faldet over dig og Lily Allen på samme tid et par gange i denne uge. Må jeg lige høre dig - hvad er det korrekte Roskilde kunne booke?
Det er åbenbart ikke Lily Allen, har vi snart forstået, hvad vil du have?

Personligt ser jeg frem til Lily Allen på Roskilde.
alt andet end noget der kan sidestilles med en x-factor deltager
Kære Vejdirektoratet, Ralle, Jonas og Lars.

God med masser af detbat.

Om I venligst kunne tone personangrebene en lille smule ned - så I ikke ender med at svine hinanden til. Jeg har også fulgt med i debatten, og Lars1 har en skarp pen og kan provokere, men han skriver blot sin mening og retter ikke angreb mod andre brugere individuelt, men kommenterer kun den dårlige smag, hvis man kan lide Lily Allen eller X-Factor.

Men lad os da høre, hvad der skal på Roskilde. Mere tråd?
Skal hermed være et løfte fra min side at skrue bissen lidt af :)

lars1: undskyld, hvis det kom til at virke som personangreb, men sådan var det ikke tænkt. Jeg opponerer bare imod, at nogen vil tage patent på, hvad der er godt og dårligt. Dårlig smag eksisterer ikke i min optik, for smag er altid subjektiv. Men det kan man selvfølgelig være enig i eller ej.

Under alle omstændigheder synes jeg, det er mere konstruktivt at brokke sig over navne, der IKKE kommer, end at brokke sig over navne, der kommer. Det er man selvfølgelig i sin fulde ret til, men jeg tror bare ikke, Roskilde Festival rigtig kan bruge det til noget. Jeg har også svært ved at forstå, at det kan være så slemt, at der kommer ét sølle navn, man ikke kan lide, når der er masser af andre godter at tage af. Og der er jo mange, der godt kan lide Lily Allen - de skal vel også have lov at være her.

Roskilde Festival kunne for min skyld booke Fede Finn & Funny Boys, hvis de ville. Jeg ville bare gå hen for at høre noget andet. Noget andet er så, at deres målgruppe næppe kommer på Roskilde, så det ville alt andet lige virke malplaceret.
23)Jeg mener nu smag kan diskuteres ellers ville alle gaffas anmeldelser være ligegyldige og jeg mener også det er derfor ikke alle og enhver kan anmelde musik og andet kunst.
Ikke meningen at dreje debatten over i personangreb herfra.. Var som sådan blot et forsøg på at finde en mere humoristisk vinkel på spørgsmålet omkring god/dårlig smag.

#24 Ja, er enig. Ikke alle vil være i stand til at anmelde musik og kunst godt. En god anmelder i mine øjne, er dog ikke blot en med god smag. Det afhænger vel i høj grad af en faglig indsigt og forståelse på området..
Personligt gider jeg bestemt heller ikke bruge min tid på roskilde på lily Allen.. vil hellere høre noget habil tråd:-)
24) Det er nu heller ikke for at sige, at man ikke kan diskutere smag. Der findes bare ikke nogen endegyldig sandhed om, hvad der er godt og dårligt, fordi folk har forskellige indfaldsvinkler. Eksperter har selvfølgelig større viden om musikken, men de er ikke de eneste, der kan afsige værdidomme om musik. En ikke-"sagkyndig" kunne f.eks. tænkes at bidrage med en ny, interessant vinkel.

Men derfor kan man vel godt affinde sig med, at der kommer et navn, man ikke selv kan se kvaliteterne i, når andre godt kan. Og da især, når der er så meget andet, man gerne vil se. Hvis jeg dikterede Roskilde-programmet udelukkende ud fra min egen smag og mine egne musikalske værdibegreber, ville jeg gøre en masse mennesker hamrende sure - og med god grund.

Mht. Lily Allen: Det er langt fra min musik, men jeg synes dog, det virker noget malplaceret af sammenligne hende med X-factor. Lily Allen blev opdaget via MySpace med sin egen musik og tekst, der handler om ting omkring hende. Hendes musik bærer præg af en personlig integritet synes jeg - i modsætning til X-factor-sangerne, der ikke synger deres egne sange, og som er gennemstylet fra bunden og formet som produkter. Lily Allen er måske nok et produkt i en eller anden forstand, men hun er også meget mere end det.
Selvfølgelig kan man ikke diktere festivalens program og det er vel også fint man får hørt noget man ikke kender, men når jeg hører lily fucking allen kommer så bliver jeg nød til at ytre min klare utilfredshed over det. Dette er selvfølgelig min personlige mening, jeg kan jo ikke modagrumentere hendes salgstal....kun dem der køber lortet:-) Lad festivalen bruge penge kvalitet indenfor alle genre. Hvad med at booke noget Agalloch!
Det er vel helt fair at sætte krav til en festival som Roskilde, og selvom de sigter bredt, så kan man vel godt sige, at deres hovedvægt er på alternativ/hård rock og har været det gennem historien, og at Lily Allen er et rimeligt bredt pop-navn. Det uden at snakke om god og dårlig smag.

@Vejdirektoratet
(I øvrigt havde Lily Allen en pladekontrakt, inden hun lavede sin MySpace-profil, så hun blev ikke opdaget dér af selskaberne, men skabte derimod en fanbase dér. Bare lige en præcisering.)

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.