GAFFA  TV

TV-2 spiller i Paris

"Danmarks kedeligste band" rykker igen til udlandet

Det garvede århusianske poporkester TV-2 har via deres oficielle hjemmeside offentliggjort, at bandet lørdag den 28. marts giver årets første koncert på det berømte spillested Elysée Montmartre i byernes by Paris.

TV-2 er et af Danmarks mest aktive og ældste stadig udøvende poporkestre med mere end 25 år på bagen, og de erfarne drenge albumdebuterede allerede tilbage i 1981 med "Fantastiske Toyota". Deres seneste album er "For Dig Ku' Jeg Gøre Alting" fra 2007, og det indeholder blandt andet førstesinglen "Randers Station", som diverse franskmænd og eksil-danskere sandsynligvis har mulighed for at høre til koncerten i Paris.

Bandet har tidligere spillet flere koncerter i udlandet inklusive en del koncerter i London, hvor den sidste fandt sted lørdag den 1. november 2008, men det er første gang, TV-2 skal give koncert i Frankrigs hovedstad.

Koncerten med TV-2 på spillestedet Elysée Montmartre løber af stablen lørdag den 28. marts, og der er forsalg af billetter via FNAC.

Tip en ven
2 kommentarer
Efterhånden er TV2 det kedeligste band!!!
Tja, EddieV, det er ikke helt viden siden af. Live kan de dog sikkert stadig noget - ligesom Pearl Jam...

Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!