Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Torsdag d. 19-03-2009 kl. 09:49

Lil Wayne til Roskilde Festival

Social Distortion slutter sig ligeledes til festivalprogrammet

I går var det pop fra England og afro-beat fra Nigeria, der blev tilføjet årets program til Roskilde Festival, og nu er det ærkeamerikansk hiphop og punk-rock i form af rapperen Lil Wayne og bandet Social Distortion.

Dwayne Michael Carter Jr., nok bedre kendt som Lil Wayne, er et af de mest hypede navne på hiphop-scenen i øjeblikket og ifølge Billboard, udgiver han sit nye album "Rebirth" den 7. april i år. "Rebirth" bliver opfølgeren til Lil Waynes succesfulde pladeudgivelse "Tha Carter III" fra sidste år, og er i alt hans syvende studiealbum. Så mon ikke man kommer til at høre et par numre fra den nye plade til koncerten på dette års Roskilde Festival.

New Orleans-rapperen med rastafletningerne kalder sig selv for "verdens bedste rapper live", og om den påstand er sand, kan man jo selv bedømme, når han giver koncert til sommer. Lil Wayne vandt for øvrigt også hele fire Grammy-priser, blandt andet for bedste rap-album for "Tha Carter III", ved dette års show efter at have være nomineret til otte.

Social Distortion har siden de tidlige 80'ere sluppet album efter album med deres melodiøse mellemtempo-punk-rock, der trækker lige så meget på The Rolling Stones og Johnny Cash som på den mere aggressive hardcore- og punk-scene.

Bandet er siden deres første album "Mommy's Little Monster" fra 1983 blevet krediteret som et af de førende bands inden for årtiets eksplosion af hardcore punk. Det legendariske og indflydelsesrige band har ligeledes inspireret utallige nutidige rock- og punk-bands. Social Distortions sidste studiealbum er "Sex, Love And Rock’n’Roll" fra 2004.

Roskilde Festival 2009 løber af stablen fra 2.-5. juli.

Tip en ven
19 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
FUUUUUUUUUUUUCK!!!
Lil Wayne på Roskilde! Jeg skriger næsten

Det bliver for sindsygt!
Se DET er satme ordelige navne.
Lil' Wayne siger mig ikke mega meget, men er sikker på det blir en god party koncert.
Social Distortion er jo for sindsygt fedt, nu mangler vi bare FAITH NO MORE og Janes Addiction, så slår jeg sq koldbøtter!!!!
HOLD KÆFT HVOR FEDT !!!! Det bliver for sygt!
jeg kunne godt tænke mig at der kom noget musik på Roskilde som var værd at lytte til. Röyksopp og Fleet Foxes, er det eneste som jeg synes bare er nogenlunde OK. Kom nu med noget ordentligt for fanden. Blue Van, Kashmir, Sufjan Stevens, Dr. Dre. Bare ET eller andet godt.
Hmmmm, var Big Wayne for dyr? Hvorfor nøjes?....
Roskilde, nej tak.
Lil wayne?! Er det navn opstået med tanke på hans diller?
Lil Wayne, er faktisk et fedt navn at få til Roskilde Festivalen. Da Roskilde jo faktisk gerne vil fremstå som en musikfestival som satser på at have en bred linje af forskellige genre musik. Så det er altså ikke kun de der langhårede metal-typer eller de der satans indie-typer som mener de ved alt om musik eller endnu værre, dem som mener at det er bedst hvis man hører obskur musik. Snævresynede klaphatte. Alsidighed skaber jo netop Roskilde, og Roskilde stemningen. Alsidighed er jo med til at trække flere gæster til festivalen. Men der er jo åbenbart en masse danskere, som mener at Roskilde burde opfylde deres, og kun deres musikønsker. Fordi det er jo mest fair for Christian fra Hellerup. Men på den anden side kan det jo være at Christian bare nyder at brokke sig hver gang Roskilde kommer med nye musik-navne. Man ved jo aldrig.

Men bonus med Social Distortion!
Det bliver spændende :D
Lad os nu se om han dukker op. Manden er jo konstant på kant med loven.
@ Simon du skriver han kalder sig verdens bedste rapper live". Du har sikkert ret, men det har jeg nu ikke hørt, ved derimod at han kalder sig "best rapper alive".
Aktor: Jeg tror ikke vi skal regne med Dr. Dre kommer til europa, hvis han overhovedet turnerer med Detox. Men hvis det sker, så er jeg først i køen.
# 7 - hørt.
det er vanvid! VANVID!!! Hver eneste gang de har offenligtgjort navne har der været noget som lyder mega interessant i blandt det! Lil'Wayne! Social Distortion...arhmen roskilde for satan da
Lil Wayne=børnemusik
Puha, for mit vedkommende er roskilde ved at overgå sig selv:)

Altså, både Mars Volta, Slipknot, Lil Wayne . hold da op . Vi mangler bare Palle Mikkelborg, det ville være min himmel .
Håber at Lil Wayne kan levere varen som han levere på pladen . Eminent flow manden besidder .
Jeg fatter simpelthen ikke dem der gider sidde og brokke sig?! - Bliv dog væk for fanden, der er ingen der tvinger jer til Roskilde..
Men for fanden, det er en bred vifte der har haft gang i, i år - SMUKT! Tak Roskilde :)
jaja.. lil wayne, slipknot, coldplay, oasis og hvad de nu ellers hedder er da meget godt. men da jeg nu synes at 60'er og 70'er rock n roll er det fedeste er der intet der har ramt mig endnu. der er da nogle udmærkede navne, men der er ikke navnet hvor jeg bare tænker: "yes!! dem skal jeg bare se". jeg venter stadig på det rigtige rock n roll navn...
Joakim Thåström har også lige offenliggjort at han spiller på dyrskuepladsen til sommer
Om ikke andet, så blev hans seneste skive, Tha Carter III hyldet som det absolut bedste hip-hop album sidste år med både blade som Rolling Stone og grammy awards i ryggen.
Selvom det er lang tid siden jeg har lyttet til hip-hop, så må jeg rose Roskilde Festivalen for engagementet i at skabe et bredt spektrum af artister!
Hva med at omdøbe roskilde festival til boogie-festival? - Hvis vi er heldige får vi også Dan Rachlin som konferencier...
Lav en brokke klub og bliv væk fra roskilde... Perfekt program!

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.