Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Tirsdag d. 31-03-2009 kl. 09:52

The Broken Beats også i København

Hovedstaden får også glæde af Kim Munk & Co.

Af Ole Rosenstand Svidt
Foto: Rasmus Weng Karlsen

The Broken Beats med den århusianske sanger og sangskriver Kim Munk i forgrunden udgav den 3. februar deres fjerde album "You're Powerful, Beautiful And Extraodinary" (ja, sådan staver de det). Et album, der ligesom forgængeren "In The Ruin For The Perfect" fra 2006 har fået masser af afspilninger på P3. Dengang var det primært singlen "Essentials", og denne gang er det især singlerne "All The Diamonds In Rio" og "The Rules".

The Broken Beats indledte for nylig deres forårsturné, hvor gruppen dog i første omgang gik uden om København. Men efter utallige opfordringer har gruppen nu indvilliget i også at besøge hovedstaden, og det gør de nu i Pumpehuset lørdag den 16. maj.

Den resterende del af The Broken Beats' forårsturné ser nu ud som følger:
fredag den 3. april Stars, Vordingborg
lørdag den 4. april Kulisselageret, Horsens
lørdag den 9. maj Fermaten i Herning
lørdag den 16. maj Pumpehuset, København

GAFFAs anmelder Simon Christensen uddelte i øvrigt fire stjerner til "You´re Powerful, Beautiful And Extraodinary" og skrev blandt andet følgende:

"Pladen er et gadekryds, en overflod af eksperimenter og vil alt for meget, men er på samme tid også et herligt frit skizofrent mulighedsrum, som man hader det ene øjeblik og elsker det næste."

Tip en ven
5 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Man kan komme til gratis koncert med dem i Århus d.8. april. Der er tilmelding på www.livedk.dk.
man kan også tage på STARS på fredag og se dem der hvor Taras også spiller support for dem!
Faktisk så er You're Powerful, Beautiful And Extraodinary jo rigtig stavet. De staver det vist You're Powerful, Beautiful And Extrodinary. Godt band!
Øh nej, det er det ikke.

Den korrekte stavemåde er Extraordinary.

GAFFA har lagt sig et sted imellem retstavning og TBB-stavning…

Men fedt at de spiller. Easily er easily den bedste singlefra et dansk band i år.
:-)

Er der nogen, der ved, hvorfor Broken Beats staver det "forkert"?

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.