Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Tirsdag d. 14-04-2009 kl. 11:31

Wavves til Danmark

Amerikanske Nathan Williams giver sin første danske koncert på Loppen til juni

Af John Fogde

Der har på det seneste været rettet en hel del positiv omtale mod amerikanske Nathan Williams, der under navnet Wavves har udsendt to plader, hvor den seneste kom i marts i år. Wavves genererede også en del forventninger inden koncerterne på årets SXSW-festival, og nu er turen kommet til at skulle give europæerne en smagsprøve på Williams' støjpop.

Den kommende europæiske turné bringer også Wavves forbi Danmark, hvor det er Loppen, der 14. juni kan byde Williams indenfor til hans første danske koncert. Her vil man kunne høre musik fra begge Williams' plader, der hedder "Wavves" og "Wavvves", hvor specielt den seneste har fået flotte anmeldelser i hjemlandet.

Pitchfork gav den 8.1 og beskrev den som "no-fi" og drog paraller til den støjende LA-duo No Age samt Sonic Youth og pigepop fra 60'erne. Det er med andre ord en interessant blanding af elementer, der skal præsenteres af Williams, der optræder sammen med en trommeslager på sin turné.

Wavves kan opleves på Loppen 14. juni.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.