Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Tirsdag d. 14-04-2009 kl. 13:20

Sys Bjerre og Infernal til Grøn Koncert

Den omrejsende festival har nu sat de to populære popnavne på plakaten

Af John Fogde

Det er to debutanter i Grøn Koncert-sammenhæng, der i dag er blevet offentliggjort til årets program. Tidligere er L.O.C. og Kashmir samt MC's Fight Night med den AllStars-aktuelle UFO som vært blevet offentliggjort som navne til Grøn Koncert, og nu får de følgeskab af Sys Bjerre og Infernal.

Dermed er der altså kommet to kvindelige profiler i form af popsensationen Sys Bjerre og Infernal-sangerinden Lina Rafn med på årets karavane, og de vil være garant for en lang række store pophits som "Malene", "Kegle", "From Paris To Berlin" og "Ten Miles". I en pressemeddelelse udsendt af Grøn Koncert kommenterer begge navne på deres deltagelse i dette års festival.

Infernal: "Der skulle gå 12 år før vi fik lov at spille på Grøn Koncert, og vi er super stolte over at det nu er lykkedes os".

Sys Bjerre: "Det er så stort, at jeg skal spille på Grøn Koncert. Nogle drømmer om at stå på Orange Scene, jeg har altid drømt om at spille på Grøn Koncert".

Dermed er programmet til Grøn Koncert anno 2009 ved at tage form, og i løbet af de næste uger vil der komme endnu tre store navne til programmet, der i år fordeler navnene på to lige store scener, Grøn Scene og P3 Scenen.

Grøn Koncert afvikles i år i perioden 16.-26. juli, og billetsalget til alle otte koncerter er i gang på Billetnet. Grøn Koncert besøger følgende byer:

16. juli: Esbjerg
17. juli: Herning
18. juli: Århus
19. juli: Aalborg

23. juli: Kolding
24. juli: Odense
25. juli: Næstved
26. juli: København

Mere om Grøn Koncert 2009

TV-2 : Grøn Koncert, Esbjerg
18-07-2009 (anmeldelse)
Volbeat : Grøn Koncert, Esbjerg
18-07-2009 (anmeldelse)
Infernal : Grøn Koncert, Esbjerg
18-07-2009 (anmeldelse)
Volbeat på Grøn Koncert
05-05-2009 (nyhed)

Mere om Infernal

Infernal til Grøn Koncert
14-07-2011 (nyhed)
Infernal: Train, Århus
13-02-2011 (anmeldelse)
The Voice '10, Tivoli
28-09-2010 (artikel)
Tip en ven
10 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Nu startede det ellers så godt med grøn koncert...
og nu to mega mega skod navne, for helvede...
Volbeat og Tim C kommer til at pynte gevaldigt på programmet!
Jubi, jeg elsker Infernal NOT
Åh gud...
Det er i hvert fald sympatisk af Grøn Koncert at samle alt lortet ét sted, så man ved hvor man ikke skal færdes netop de dage.
Suk... og sidste år spillede både D-A-D og Magtens Korridorer... det er da gået ned af...
Ej... Nu må i stoppe. den slags navne vil altid komme på Grøn Koncert. Sidste år spillede Aqua f.eks. Det er idiotisk at tro at man kan undgå alle de fesne pop kunstnere. Jeg syntes heller ikke Infernal eller Sys Bjerre er super fede, men de hører altså til, et sted som Grøn Koncert.
Håber satme de sidste navne kan redde det.
Med Kashmir på plakaten så overvejer jeg at møde op på plænen bare for at se dem, hvis altså ikke Tim C kommer. Tim C og Kashmir samme dag, det bliver for vildt! :-)
Infernal og Sys Bjerre er da heller ikke lige mine yndlingskunstnere, men Kashimir og L.O.C. er nok til at få mig til at kigge forbi, og nu kan der jo nå at komme flere gode navne...

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.