Bob Dylan kritiserer The Rolling Stones
Folklegenden mener ikke, at rockbandet har været det samme siden bassisten Bill Wymans udgang
I et interview til MTV om sit nye album "Together Through Life" udtalte Bob Dylan sig i mindre flatterende vendinger om rockkoryfæerne fra The Rolling Stones. Den legendariske sangskriver mener nemlig ikke, bandet er lige så godt nu uden bassisten Bill Wyman, der forlod The Rolling Stones i 1990.
"Jeg siger ikke, at de ikke stadig er godt i gang, men de mangler Bill (Wyman, red.). Uden ham er de bare et funkband. De vil kun være det rigtige Rolling Stones, hvis de får Bill tilbage."
Bob Dylan blev anklaget i interviewet for at være en firsernostalgiker med sine udtalelser, men har dog også rosende ord om Mick Jagger og co.:
"The Rolling Stones er helt sikkert det største rock 'n' roll band i verden, og det vil de altid være. Alt hvad der er kommet efter dem, metal, rap, punk, kan føres tilbage til The Rolling Stones. De var de første og de sidste, og ingen har nogensinde gjort det bedre."
Tjansen som bassist for The Rolling Stones blev i 1994 overtaget af Miles Davis-bassisten Darryl Jones, der også tidligere har spillet med Herbie Hancocks The Headhunters samt en lang række rock og popnavne. Om The Rolling Stones vil tage kritikken til sig, er dog uvist, og rocklegenderne har endnu ikke kommenteret Dylan-interviewet offentligt.
Bob Dylan har selv albummet "Together Through Life" på trapperne; det er sat til at udkomme den 27. april.

















15-04-09 14:05 | Besvar
15-04-09 20:23 | Besvar
16-04-09 09:21 | Besvar
Beatles mand!!
22-04-09 21:19 | Besvar
Dengang Brian Jones forlod bandet satte det også sit præg på gruppen. Det kan da ikke være anderledes.
Jeg kan ikke rigtig se, at der er noget at være uenig med Bob Dylan i. Han kritiserer da ikke Rolling Stones, men konstaterer blot en udvikling.
03-05-09 20:22 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.