The Sandmen aflyser årets koncerter
Den danske rockband holder pause på ubestemt tid på grund af uoverensstemmelser

The Sandmen har været godt på vej tilbage på toppen af den danske rockscene i flere år efter deres gendannelse i 2003. Nu ser det desværre ud til, at bandets fremtid hænger i en tynd tråd, efter at det nu er blevet annonceret, at The Sandmen aflyser alle deres koncerter i 2009.
Siden gendannelsen i 2003 er det blevet til en opsamlingsplade med firsernes og halvfemsernes hits og to nye roste albums fra de fire The Sandmen-medlemmer, der på det tidspunkt havde holdt pause i otte år. Rockgruppen har med flere udmærkede anmeldelser været på vej tilbage i den danske rockmusiks førerfelt.
Men med et skuffende plade- og billetsalg er The Sandmen gået i stampe, og på spillestedet Pumpehusets hjemmeside kan man nu læse den triste nyhed om, at bandet holder pause på ubestemt tid, på grund af "uoverensstemmelser internt i bandet i øjeblikket". The Sandmen aflyser dermed alle deres koncerter i 2009, men afviser i et interview til Politiken, at medlemmerne er uvenner. Bandets frontmand Allan Vegenfeldt forklarer om pausen i interviewet:
"Vi har måske slidt lidt rigeligt på hinanden de sidste par år, og hvis den gnist ikke rigtigt er der, så er det lige pludselig meget at lave for en lille smule glæde, så derfor valgte vi at sige, at så kan det sgu være lige meget".
Drivkraften har ifølge Vegenfeldt på det seneste manglet i det danske rockband, hvis album fra sidste år "Shine" ikke har solgt så meget som forventet. The Sandmen er altså ifølge forsanger Allan Vegenfeldt ikke opløst, men han siger til Politiken, at "det kan sgu godt være, vi ikke kommer ud at spille igen".











20-04-09 15:00 | Besvar
20-04-09 15:05 | Besvar
20-04-09 15:58 | Besvar
20-04-09 16:02 | Besvar
http://www.berlingske.dk/article/20081101/kultur/81101002/
20-04-09 18:11 | Besvar
Mon ikke indtil flere spillesteder lukker rundt om i landet inden året er omme? Jeg tror det! Så ka vi jo også bare flytte rock og rul ud i DR's koncertsal, der vist alligevel ikke helt havde optimal akustik til klassisk, eller AP møllers operahus kan jo fint tage fra i den sammenhæng...
Tilbage til sagen.
The Sandmen udsender så en varieret og rimeligt personlig plade oveni The Verve, Oasis, Metallica, Guns n' roses og alt hvad der kan trækkes op af hatten af "store" rockbands, de andre bands, fraset Metallica har heller ikke solgt det store... timing er om muligt vigtigere end nogensinde og download kultur med ét nummer af gangen gør at der skal hits på bordet før folk får pungen op på pladedisken... eller hvad der end kan føre æslerne til pladedisken? Hvem véd det? Nåh jo X-factor vinderne får da liget et skud i bøssen ÉT skud vel og mærke, og så er det ud...
Håber de bare tager et break og vender tilbage med fornyet kraft. De er sateme stadigt et knaldgodt rockband! Så dem på Vega, sættet var ikke så godt sammensat, men The Sandmen har x-factor som bare fanden!
20-04-09 21:48 | Besvar
21-04-09 11:53 | Besvar
Jeg er fuldstændig enig, har oplevet dem et par gange live her på deres sidste turne og det var ikke overvældende hvad de leverede. Jeg oplevede nøjagtig den samme attitude som du beskriver.
21-04-09 20:39 | Besvar
22-04-09 14:12 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.