
Dave Gahan på hospitalet
Depeche Mode måtte aflyse en koncert i Athen efter frontmanden fik et ildebefindende
Tirsdag aften (12. maj) måtte Depeche Mode aflyse en koncert i Athen, efter frontmanden Dave Gahan var blevet kørt på hospitalet. Ifølge Reuters havde sangeren fået et ildebefindende i sit omklædningsrum inden koncerten, og han var derfor blevet indlagt.
Meddelelsen kom umiddelbart før koncerten skulle være begyndt, hvor en talsmand for bandet måtte fortælle de 20.000 fremmødte, at koncerten ikke ville blive til noget, men at den ville blive afviklet ved en senere lejlighed. Han sagde desuden, Gahan var blevet tilset af en læge, der havde anbefalet, at sangeren tog på hospitalet og ikke optrådte den aften.
Ifølge BBC formodes det, at der var tale om et mindre maveonde, der ikke burde afholde Dave Gahan og resten af Depeche Mode fra at optræde i Istanbul på torsdag 14. maj.
Depeche Mode kan opleves med en forhåbentlig helt frisk Dave Gahan i Parken i København 30. juni.








Han har heller ikke deltaget i afterparties, på de sidste par ture, så vidt jeg ved.
Han var i hvert tilfælde ikke med i Tel Aviv forleden, og det var Gore, som ellers er tørlagt (ved ikke om han drak alkohol). Men kan da finde ud af det.
det får jo en til at overveje græsk mad
Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!