Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 25-05-2009 kl. 10:31

Peter Sommer vandt Steppeulvene

Det blev til fire priser til sangskriveren foran L.O.C. og Choir Of Young Believers

Af John Fogde
Foto: Christian Hjorth

I løbet af weekendens Spot Festival blev dette års Steppeulv-priser uddelt ved tre forskellige seancer, og weekendens store vinder blev Peter Sommer for albummet "Til Rotterne, Til Kragerne, Til Hundene". Han nappede fire priser i år i kategorierne Årets Album, Årets Sang, Årets Tekstforfatter og Årets Producer (Henrik Balling).

Dermed var han den mest vindende foran både L.O.C. og Choir Of Young Believers, der fik to hver. Liam O'Connor fik prisen som Årets Sanger og Årets Livenavn, og Jannis Noya Makrigiannis fik under navnet Choir Of Young Believers som Årets Musiker og Årets Komponist.

Derudover var der priser til Annika Aakjær (Årets Håb), Marybell Katastrophy (Årets Orkester), Henrik Balling (Årets Producer) og C.V. Jørgensen, der fik den særlige Pioner Pris.

Dermed blev årets priser uddelt under lidt andre omstændigheder end vanligt, og det skal blive interessant at se, om prisuddelingen vender tilbage til Vega i 2010, eller om Steppeulven på Spot udvikler sig til en fast begivenhed.

Tip en ven
5 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Huhm-så LOC er en gudsbenået rapper...Men vokalist....... Og Peter seriøst alle de penge dr og kulturstøtten har postet i dit nye album-Helt seriøst; Måske skulle du holde dig til bogform...Fordi musik det er det ikk....studie musikere og andet godtfolk kan end ikke løfte det meget magre oplæg.
Jeg synes nu Peter Sommer har fortjent priserne... Jeg er også glad for hædring af Annika Aakjær og Choir of Young Believers. Faktisk en meget tilfredstillende afgørelse alt i alt.
#1, nu hedder det jo netop "årets vokalist" og ikke "årets sanger". En vokalist og en sanger er ikke det samme, selvom Gaffa tilsyneladende tror det.
Efter min mening er der ingen af årets udgivelser, der bare kommer i nærheden af Peter Sommers "Til rotterne, til kragerne, til hundene". Sommer fortjener alle de priser, der kan ligge på ham - især synes jeg, at titlerne "Årets tekstforfatter" og "Årets album" ikke kunne besmykke nogen anden.
Flot gået og fuldt fortjent! Fuckin stor poet, om nogen i disse tider!

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.