Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Fredag d. 12-06-2009 kl. 13:46

Jim James, Conor Oberst og M. Ward er Monsters Of Folk

De tre musikere udgiver et album sammen den 22. september

Af Michael Jose Gonzalez
Foto: Mikkel Elbech

Jim James fra My Morning Jacket, Conor Oberst og M. Ward er gået sammen om at indspille et album under navnet Monsters Of Folk, skriver relix.com. Det er Mike Mogis, der har siddet i producerstolen på flere Bright Eyes-albums, som skal producere folk-supergruppens selvbetitlede debut. Mogis arbejdede også sammen med M. Ward på dennes "Post War"-album.

James, Oberst og Ward har tidligere turneret sammen under Monsters Of Folk-navnet i 2004, hvor hver musiker spillede et kort sæt, og de tre til sidst spillede en række cover-numre sammen. Blandt andet har de haft taget Bob Dylans "Girl From The North Country" og Willie Nelsons udgave af "Always On My Mind" under kærlig behandling.

Der er endnu ikke annonceret en kommende turné fra de tre talentfulde musikere, så indtil videre må man nøjes med at glæde sig til "Monsters Of Folk"-pladen, der er på gaden den 22. september i år.

Desuden kan M. Ward opleves om et par uger, hvor han spiller på Roskilde Festival.

Tip en ven
5 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Det lyder spændende. Men hedder han ikke snarere Mike Mogis end Mike Brogis?
Jamen det gør han da. Det er fluks rettet. Tak for årvågenheden!

Det lyder som om det kunne blive rigtigt godt! Jeg kender ikke rigtigt Jim James, men Conor Oberst og M. Ward har begge skrevet nogle helt forrygende og finurlige sange. Glæder mig til at høre resultatet.
Se det her glæder jeg mig rigtig meget til! Det kan næsten ikke gå galt.

-p
det er jo en latterligt god idé. Det er ligesom da Marabou lavede deres Daim-udgave; man tænkte: "Hvorfor i alverden har de ikke fundet på det noget før?"

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.