White Lies og moi Caprice supporter Coldplay
Chris Martin & Co. får solid opvarmning i Herning i august

Koncertarrangøren Live Nation har nu offentliggjort, hvem der skal varme op til Coldplay til deres koncert ved Messecenter Herning 16. august. Og der er tale om hele to bands af den anmelderroste og populære slags, nemlig engelske White Lies (billedet) og danske moi Caprice (der insisterer at stave m'et med lille og sender venlige, men bestemte mails, hvis man glemmer det).
White Lies er med Coldplay rundt på en del af deres europæiske turné, herunder koncerten i Danmark. Gruppen debuterede i februar med det velanmeldte, postpunk-påvirkede album "To Lose My Life..." (husk prikkerne) og gav en udsolgt koncert i Lille Vega måneden efter. De har også meldt deres ankomst til Roskilde Festival og vender tilbage til Vega, denne gang Store Vega, til november. Og så spillede de i øvrigt til MTV Danmarks (lukkede) fødselsdagsfest tidligere denne måned.
De sofistikerede artpoppere moi Caprice har været igennem en lang turné oven på udgivelsen af deres fjerde album, "We Had Faces Then" fra oktober 2008. De spiller på en håndfuld af sommerens festivaler, så de er formodentlig i god form, når de skal sætte fut i det uldjyske publikum i august.
Der er stadig billetter til salg via Billetlugen.dk og 70 263 267 samt i Fona-butikkerne.























23-06-09 19:21 | Besvar
23-06-09 19:22 | Besvar
23-06-09 20:09 | Besvar
23-06-09 21:11 | Besvar
23-06-09 22:26 | Besvar
23-06-09 22:37 | Besvar
personligt er jeg sku mere til white lies end coldplay - og det er vel også et relativt stort navn til support? om ikke andet bliver de store ...
23-06-09 23:57 | Besvar
Vukk, hvorfor flueknepperiet?
24-06-09 02:08 | Besvar
24-06-09 07:30 | Besvar
24-06-09 11:47 | Besvar
25-06-09 09:18 | Besvar
13-05-10 14:52 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.