Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 22-07-2009 kl. 11:02

Wolfmother til Beatday

Den australske gruppe er blevet tilføjet til programmet for den københavnske festival

Af John Fogde

I sidste uge kunne vi fortælle, at folkene bag årets Beatday-festival havde fundet en særdeles kompetent erstatning for Jenny Lewis i form af engelske Florence And The Machine. Ved samme lejlighed blev det meddelt, at der lidt overraskende var endnu et navn på vej, og det er nu blevet offentliggjort, at det drejer sig om australske Wolfmother.

Et besøg på festivalens webside viser, at Wolfmother er blevet sat på programmet fredag aften, hvor de skal spille sammen med navne som Basement Jaxx og The Ting Tings.

Den australske trio, der debuterede i 2005, var ellers tæt på at gå i opløsning sidste år, da medlemmerne Chris Ross og Myles Heskett forlod bandet. Men det lod frontmand Andrew Stockdale sig dog ikke slå ud af, og sammen med tre nye musikere har han indspillet albummet "Cosmic Egg", der udsendes til oktober.

Stockdale har lovet, at den kommende plade bliver vildere og tungere end den første, så der bliver højst sandynlig smæk på, når den australske kvartet går på scenen i Valbyparken.

Beatday09 afvikles i dagene 14.-15. august, og billetter kan købes via GAFFA Live.

Tip en ven
9 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Kan vi omgående få dem booket i VEGA, så vi kan få en på opleveren ligesom sidst de var der!!

Godt nok er der kun een af de originale drenge tilbage, meeeen...
Arctic monkeys og wolfmother - kbh here i come again again
Ja jeg kan desværre ikke komme, jeg er i Berlin for at se Pearl Jam med Gomez som support...
Kan ikke sige det bedre end mike patton...
http://www.youtube.com/watch?v=ZKDvJTxZDbA
Vega vega vega!!! =D

Mike Patton din stupide ugle! Du er ligeså relevant som en hat af mug!

Wolfmother er noget af det fedeste siden, ja siden EVER!!! =)

He he he...Lars1...Kender godt det klip......

Patton er gud.....Dog ku han for min skyld godt ha fundet så mange andre bands der var mere kød mht en sviner for at være ordinær.....

Niver FNM i Paris.....Igen.....Come along folks!!!
Så Wolfmother i Vega for to år siden.. så fedt!! klassisk old school rock n' roll koncert. Troede ikke årets program kunne blive bedre. Det bliver sjovt at se om de to nye kan løfte arven efter de to andre, som var udemærkede, men ikke fantastiske... Glæder mig dog mest til Band of Horses ;)
Whaaaaat hvor er det for sindsygt, så skal jeg sgu nok alligevel investere i den Beatday billet... Gad vide om Stockdale mon vil lufte mere af sit nye materiale??:D
Hvis jeg ikke allerede havde Beatday-billet, ville jeg kraftigt overveje Way Out West i Gøteborg i stedet. Store dele af Beatday-programmet toppet med navne som Grizzly Bear, Bon Iver, Calexico, Wilco... vanvittigt godt program!

http://www.wayoutwest.se/

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.