Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Tirsdag d. 25-08-2009 kl. 11:38

Kitty Wu udsender nyt

Bandet udsender deres første album som trio til september med titlen "Someone Was Here"

Af John Fogde
Foto: Bjørn Bertheussen

Det er efterhånden fire år siden, Kitty Wu udsendte albummet "Knives And Daggers", og siden da har gruppen forvandlet sig til en trio bestående af Robert Lund (sang), Claus Bergmann (trommer) og Allan Schøneberg (bas). De tre tilbageværende medlemmer har nu færdiggjort deres første album som trio og det fjerde som Kitty Wu, og det udsendes 7. september med titlen "Someone Was Here".

Siden udgivelsen af "Knives and Daggers" og den efterfølgende turne har Kitty Wu holdt lidt lav profil, hvilket skyldtes bandets afsked med bassist Samuel Helles, som vendte tilbage til fødelandet Sverige af familiemæssige årsager. Om bandets reaktion på forvandlingen til en trio udtaler de:

"Vi respekterede Samuels beslutning, om end modvilligt. Men da støvet lagde sig, var vi tvunget til at gentænke bandets lyd og udtryk. Det kastede en stor energi og frihed ind i processen, og skabte en massiv elektricitet omkring pladen".

Bandet har allerede udsendt en smagsprøve på det kommende album i form af singlen "Love Letters", der ganske som pladens øvrige sange blev indspillet under en koncentreret fire dages session i Studio R i København. Grundsporene blev de følgende måneder forvandlet til sange i bandets eget studie, og blev efterfølgende mikset i London af Guy Fixsen (My Bloody Valentine, Breeders).

Kitty Wu udsender "Someone Was Here" 7. september.

Tip en ven
5 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
"Someone Was Here" er nok den plade jeg har set mest frem til i år. "Love Letters" klikker på den helt rigtige måde i mine ører, og skyder forventningerne endnu højere op. Kitty Wu har altid været forholdsvist overset i DK sammenlignet med hvad de formår at præstere af genialitet. Jeg håber den nye plade vil fange flere fans!
Can't F..kin' wait!!!
Danmarks bedste orkester er endelig tilbage!
Love Letters er et fantastisk nummer - det tegner utroligt godt.
FANTASTISK

Den plade har jeg været klar til i mindst 5 år nu. KOM MED DEN!!!! NUUU

Love Letters ******
mente 4 år blev bare så begejstret.
Danmarks mest oversete band! Jeg fatter simpelthen ikke at de efter så GENIALE albums ikke har fået den kredit de fortjener! "The Rules of Transportation" er i min bog et MESTERVÆRK - absolut på højde med det bedste der er kommet fra Danmark...
Jeg håber at Someone was here endelig giver dem det break de har fortjent...

Har øvelokale lige op af deres, så har "sniglyttet" noget af deres nye... og det lyder F.... spændende!
Glæder mig til at høre det på plade, istedet for med et øre presset mod en væg ;-)

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.