Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Fredag d. 28-08-2009 kl. 11:29

Stor dubstep-fest i Vega

Joker, MC Nomad, F.U.K.T. og mange flere sætter brand i dansegulvet i oktober

De sidste par år har den hårdtpumpede dubstep-musik med den dyyybe, dyyybe bas sat gang i dansegulvene overalt i verden, og nu holder Vega Natklub i København et storstilet dubstep-arrangement 16. oktober. Der er dog ikke kun dubstep på programmet, idet den over ti år gamle søstergenre drum'n'bass - som har fået lidt af en renæssance i forbindelse med dubstep-følgen - også vil sætte fut i publikum.

Fra klokken 22 vil aftenen byde på nogle af de mere markante kunstnere inden for de to genrer. Fra dubsteppens verden får arrangementet besøg af et af scenens nye håb, den engelske dj og producer Joker, som også kunne opleves til festivalen Raw i Københavns havn tidligere på måneden. Joker blev af det respekterede Pitchfork Magazine udråbt til "bedste producer i 2008". Hans seneste udgivelse, "Kapsize002", blev endvidere udsolgt i England på blot to dage, oplyser Vega.

Joker suppleres af MC Nomad, der vil levere rap til de tunge numre, mens Rustie fra Glasgow som support vil spille et dj-sæt. Hele OHOI!-teamet alias 2000F, Tim Driver, DJ JSL og Kristobal vil også være at finde bag dj-pulten.

Foruden dubstep omfatter arrangementet også som nævnt søstergenren drum'n'bass i form af blandt andre kvartetten Dirty Phonics fra Paris. De fire afvikler et efter sigende eksplosivt live-sæt på trommemaskiner, pladespillere og samplere. Og der er vist noget om snakken, at dømme efter dette videoklip.

Derudover vil den danske gruppe F.U.K.T. også optræde. De er kendte for at levere hårdtpumpet underholdning med deres hårdtslående drum'n'bass, som leveres 100 procent live med såkaldt rigtige instrumenter - ikke mindst, selvsagt, bas og trommer. F.U.K.T. er i øvrigt snart klar med et livealbum, der giver gode eksempler på deres højenergiske koncertpræstationer.

Visuals bliver leveret af Same Same.

Find billetter på GAFFA Live

Tip en ven
5 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
HELE OHOI + F.U.K.T + TO DUBBERE FRA ENGLANDS GADER!!??!?!?!? ARRGHH!!!! YES YES YES YES YES YES YES
nej nej nej nej Dirty Phonics ... for satan i helvede det bliver en fed koncert!!
Må indrømme at jeg er glad for, at det først er til oktober, så ørene kan nå at hele efter Benga og Skream i ridehuset i går!

men... Dirty Phonics ... fuck
HVORFOR skal JEG går glip af dette fantastiske arrangement, fordi man skal være 20 år?!!!???? HVORFOR?????

DET IRRITERER MIG GRÆNSELØST.

Er virkeligt ked af det. Sygeste line-up. Joker og Dirty Phonics er noget jeg har lyttet meget til, og pga. min 16-årige alder, kan jeg ikke se nogle af mine største idoler. Jeg ser dette som diskrimination. 100%.

Jeg er virkeligt virkeligt skuffet og ked af det.
ARGH...ligger i efterårsferien...
Find dit dubstep i københavn her:
www.dubstepKBH.dk

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.