Nyhed

The DeSoto Caucus-guitarist skriver dagbog om øvere med C.V. & Co.

Anders Pedersen skriver om øvedagene med C.V. Jørgensen & Co.

For tiden spiller Århus-gruppen The DeSoto Caucus tre koncerter i Århus Festuge med en række markante gæstesolister, ikke mindst den genopstandne C.V. Jørgensen, men også grønlandske Nive, skotske Isobel Campbell, australske Sarah Blasko, amerikanske Josh Rouse og århusianske Loopgirl alias Maria Timm - og med det amerikanske kultnavn Howe Gelb på flygel.

GAFFA har fået DeSoto-guitarist Anders Pedersen til at skrive dagbog om øvedagene med C.V. & Co. til GAFFA.dk. Gruppen har godt nok haft travlt, så først nu kommer det første indlæg - som gruppen i øvrigt selv har udnævnt til at være nummer 3 - men de næste følger i de kommende dage.

I første dagbogsindlæg kan du blandt andet læse om, hvordan en forstærker kan resultere i et par sprækkede bukser. Læs dagbogen her.


 

ANNONCE