Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 09-09-2009 kl. 15:52

Danske dj's spiller techno for Tibet

50-året for Kinas besættelse af Tibet bliver markeret med en stor støttefest med blandt andre Mike Sheridan på plakaten

Af Anders Hjortskov
Foto: Morten Rygaard

Den sørgelige kendsgerning, at Tibet snart har været besat i 50 år, behøver ikke nødvendigvis at gøre årsdagen for besættelsen til en kedelig sag. Kulturarrangementet "Techno For Tibet" forsøger at skabe opmærksomhed om den tibetanske sag med en stor elektronisk støttefest med velkendte dj-navne som Mike Sheridan, Le Gammeltoft og Precious System, der alle vil sende god karma mod det besatte område.

Publikum kan til "Techno For Tibet" selv bestemme, hvor meget de vil donere til den humanitære organisation Tibet Charity, som støttefestens overskud går til. Arrangementet afholdes i den store ombyggede cykelkælder Under Vand, der tidligere har huset pladeudgivelsesfester, diverse koncerter og ikke mindst Strøm Festivalen.

De forskellige dj's sørger for, at der bliver sendt god energi til tibetanerne i form af den store fest. Den unge elektroniske dj Mike Sheridan, der også var at finde til et Red Barnet-arrangement i sidste måned, støtter igen op om en god sag og er iblandt bidragyderne til festlighederne.

Den unge dj og producer debuterede sidste år som bare 16-årig med succesalbummet "I Syv Sind", hvor han blev udnævnt til en dansk elektronisk "Wunderkind". Nu står han på plakaten til "Techno For Tibet" og har selv i forbindelse med arrangementet udtalt, at "Det her er en dag, der skal markeres og en sag, der skal støttes", og derfor møder Mike Sheridan op med de andre elektroniske dj's og skaber en fest på 50-årsdagen. Musikken bliver desuden bakket op af den københavnske vj-duo ved navn Oppe Om Natten, som sørger for den visuelle side af støttefesten.

"Techno For Tibet" løber af stablen den 12. september i Under Vand.

 

Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Tækno, er det æ' så'noget Dj Alligator????+

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Sheridan, Mike: I Syv Sind
Kr. 89,00
Køb på GAFFA Shop
Sheridan, Mike: I Syv Sind (Vinyl)
Kr. 119,00
Køb på GAFFA Shop
Sheridan, Mike: Ved Første Øjekast
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Sheridan, Mike: Ved Første Øjekast (Vinyl)
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Annonce

GAFFA Live

Mike Sheridan
Fredag d. 28-09-2012 kl. 21:00
Godset
Køb billet via GAFFA Live
Mike Sheridan
Lørdag d. 06-10-2012 kl. 21:00
Stars
Køb billet via GAFFA Live
Mike Sheridan
Torsdag d. 25-10-2012 kl. 21:00
Vega
Køb billet via GAFFA Live
Mike Sheridan
Lørdag d. 03-11-2012 kl. 21:00
Forbrændingen
Køb billet via GAFFA Live
Annonce