Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 14-09-2009 kl. 11:47

Depeche Mode-koncerterne solgte ud på et kvarter

Billetterne til de to koncerter med Depeche Mode i Horsens blev revet væk

Af John Fogde
Foto: Jonas Kjær (www.jonaskjaer.dk)

Der er plads til omkring 4500 gæster til koncerterne i Forum Horsens, og når man har inviteret et band af Depeche Modes størrelse til byen, kan man godt tillade sig at kalde det en intimkoncert. Ikke overraskende var der rigtig mange, der gerne ville opleve det engelske band i disse omgivelser, og arrangørerne kan nu melde alt udsolgt til begge koncerter.

Depeche Mode giver koncerter i Horsens 22. og 23. februar 2010, og billetsalget til begge koncerter startede i dag klokken 10:00. Men det varede ikke længe, og efter cirka et kvarter var samtlige 9000 billetter til Depeche Modes kommende danske koncerter revet væk.

Der er nu oprettet en venteliste hos Billetlugen, som man kan tilmelde sig i håb om, at der pludselig skulle dukke ledige billetter op.

Tip en ven
19 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Nervepirrende... men med lidt held, lykkedes det mig at få ståbilletter til begge koncerter - YES!!!! :o)
Billetlugen er sgu griske.....7 kr. for en sms for at komme på venteliste?? Hvad er der galt med email venteliste??!! Don Ø's søn slår til igen....
Så var det da heldigt billetten kom i hus i torsdags - ellers havde der vist været mere kamp om den :)
yes jeg fik 4 billeter men jeg blev smidt af siden 1 gang. heldivis efter at jeg havde betalt.
- pyh, nåede selv at få billetter til begge koncerter, (en stå og en sidde), mandagen er total reddet...!
# 1 og 5
Er det ikke lidt egoistisk at købe til begge dage? Der betyder sikkert at der er mange fans, som så IKKE får mulighed for at købe en billet.
@6...WHAT??????

Først til mølle..........Får kølle......Med mindre man sælger billetterne videre til en højere pris, er der intet moralsk galt i at købe til begge koncerter...INTET!!!!!!

Længe leve Livenations pre sale!!!
Jeg synes at alle jer der fik billetter er dumme..
#7 - LIGE PRÆCIS!!!
Der er stadig billetter at få!!!
@2-Dernice. Tror efterhånden du har et horn i siden på Don Ø, du undlader ikke en chance for at svine ham til. og atter engang uden at det har hold i den virkelige verden,
-PS&E har solgt billetlugen fra for et godt stykke tid siden
Til de mindre heldige: I kan være heldige at der dukker flere billetter op på bl.a. den blå avis og gul&gratis' hjemmeside!
De spiller jo alligevel i DK et par gange om året så who cares...
Yep. Et par gange i Horsens i februar.
@ 13 - Gid det var så vel....

Siden 1990 har de spillet i DK 8 gange - så et par gange om året.. NEJ!
Meget mærkelig oplevelse på billetlugen, måske er der nogen der kan forklare ?? se nedenfor.

Tilmeldte mig venteliste per SMS og fik sidst igår en sms om der er billeter.

billetlugen.dk/dm10

Der er stadig billeter hvis man følger dette link.

Strange !
Rygtet siger at der STADIGVÆK ER billetter til DM i Horsens - TIRSDAG:

75602444 horsens teater ( her fik jeg min billet )

RING ....nu hvis du ikke har billet
Det er sgu egentlig smart af billetlugen ikke at "smide" usolgte billetter tilbage i puljen, men i stedet opkræve 7 kr. fra folk for at få lov at købe. Fandme lidt for FRÆK måde at føre forretning på!
Ja...og hvordan kan man egentlig smide besked ud til medierne at koncerten er "udsolgt på rekord tid"...når der stadig er mange tilbage at få vi f.eks Horsens Teater..??? Der er da at vildlede fansene.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.