
Coldplay og Joe Satriani lukker plagiatsag
De to parter har opnået enighed i sagen om Coldplay-sangen "Viva La Vida"
I slutningen af 2008 tog Joe Satriani kontakt til Coldplay, da han syntes deres sang "Viva La Vida" mindede lige rigeligt meget om hans egen "If I Could Fly". Da bandet ifølge Satriani ikke besvarede henvendelserne, følte han sig i december 2008 nødsaget til at lægge sag an mod dem, og den sag er nu blevet afgjort ved et forlig.
Det er websiden Justia.com, der har fået fat i retsdokumenterne, der viser, at de to parter er kommet frem til en fælles afgørelse, og at sagen nu er afgjort. Det betyder i praksis, at der er indgået et forlig i sagen, og ifølge Billboards retseksperter går en del af forliget ud på, at Coldplay ikke skal indrømme skyld, men at de samtidig skal betale et beløb til guitaristen Joe Satriani.
Sagen blev afgjort i går 14. september, men ifølge Billboard har de to parter ikke ønsket at udtale sig yderligere om sagen og afgørelsen.








Om de så har hørt Satrianis værk eller ej - ja det er jo umuligt at vide. Men kan jo ikke have hørt alle sange i hele verden. Men laver man noget der er lavet før - så er det mest rigtige vel at indrømme at der er et sammenfald.
Men han har ikke nosser, han har derimod en dejligt åben sparegris og så chancen for lidt mønt i sprækken.
Fuck ham, den griske guitaronanist.
Synes virkelig ikke at de to numre har noget med hinanden at gøre. Jovist er der visse ligheder, men jeg tvivler på at Chris Martin har sat sig ned og hørt en Joe Satriani plade, og derefter tænkt: Hey, det omkvæd napper vi sgu' lige til en single.
Jeg fatter simpelthen ikke at Coldplay ikke bare gav ham smæk i retten.
Jeg syntes copyrights i den nuværende form suger stort og fastholder musikkens spæde håb om udvikling i et hængedynd af rettigheder.. Som regel holdt hårdest fat i af dem der har raget rigeligt til sig i forvejen. Befri musikken, befri dit sind.
Hvis jeg aldrig havde hørt om den der pude til at rense barberblade på, og sendte den ud i forretningerne, så tror jeg også den oprindelige opfinder ville give mig et prej om at det da vist var set før - og jeg ville selvfølgelig give manden ret.
Når der direkte er en hel melodilinie der er ens, så er det plagiat. Og så er der vel ikke mere at snakke om?
Tror også et ret populært dansk pop/rock/electro/nevø-band har lånt lidt rigeligt i et af deres numre af Nirvarnas "Come as You Are". Den der X-factor sang har lånt af Kate Bush "Running up That Hill". Måske man skulle tage main riffet i Smoke on the Water, og lave verset lidt ala Barbie Girl, det er vel ok - eller hvad..?
Ja mon ikke også Nirvana lånte lidt af nummeret "Eighties" af Killing Joke da de lavede "Come as You Are"...
Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!