Nyhed / Fredag d. 28-11-2003 kl. 18:00
Bowie til Roskilde 2004
Legende er første navn på festivalplakaten
Af René Munk Thalund
Den engelske multikunstner (og -millionær) David Bowie er netop blevet offentliggjort som optrædende på næste sommers Roskilde Festival.
At dømme efter de to seneste koncerter i Danmark – Forum i oktober og Horsens i fjor – er Bowie i topform, så der er noget at glæde sig til.
David Bowie gæstede senest festivalen med en koncert på Orange Scene 1996.
Nyheden blev faktisk forhastet sluppet som annonce i det GAFFA-blad, som kom på gaden i går – men først nu er det helt officielt...
Billetsalget til Roskilde Festival 2004 (1-4. juli) begynder 1. december










Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.