L.O.C. og Suspekt danner ny gruppe
Under navnet Selvmord tager gruppen den ulykkelige kærlighed og selvets forandring under tidløs behandling
Den danske musikscene står over for en premiere, som nok skal få både kritikere, kolleger og tilhørere til at spidse ører. Samlet under navnet Selvmord finder man nemlig L.O.C., medlemmerne af Suspekt - Rune Rask, Emil Simonsen og Andreas Duelund - samt komponist, musiker og producer Jonas Vestergaard.
De fem medlemmer har arbejdet sammen på kryds og tværs i mange år, og det, at de er gået sammen i en gruppe, er sket ganske naturligt. Så småt er de gået i gang med at brygge lidt musik sammen, mens de har arbejdet sig hen imod et fælles udtryk. Samarbejdet har fungeret uden videre, og inden for det seneste år har tingene så taget fart. Så meget, at gruppen vil sætte en dato for udgivelsen af deres selvbetitlede debut - den 16. november.
På samme måde, som man typisk siger "én dag ad gangen", helliger medlemmerne sig gruppen et år ad gangen, hvor de medvirkende ikke vil optræde under de navne, de ellers er blevet kendt under - og som publikum til gruppens koncerter skal man ikke forvente at høre hverken L.O.C.- eller Suspekt-numre.
Med et navn som Selvmord er det oplagt at antage, at musikken og de tilhørende tekster vil skildre diverse liflige måder selv at ende sine dage her på jord. Gør man det, tager man ikke desto mindre grueligt fejl. Det er nemlig et ganske filosofisk og metaforisk funderet navn, der tager sit udgangspunkt i selvets forandring i mødet med kærligheden og det, der må gives afkald på i parforholdets navn. Som Rune Rask har formuleret det: En mands selvmord starter det øjeblik, han bliver forelsket i en pige.
I længden bliver parforholdet noget lort
GAFFA mødte gruppen i Tabu-studiet på Gammel Kongevej, hvor blandt andet det noget pessimistiske syn på kærligheden blev uddybet.
Andreas: - Selv hvis det lykkes dig at finde den eneste ene, så har du altså været forbi ti andre, som ikke var den eneste ene. Så vores musik handler overvejende om ulykkelig kærlighed. Det er bagsiden af medaljen, der kommer til udtryk.
Hvad er så det positive, som I har undladt at udtrykke?
Liam: - Jamen, det har vi vist også udtrykt - på et enkelt nummer, haha! Så det passer jo meget godt. Der er ti numre og ét, der er positivt!
Rune: - Det er jo dér, hvor man møder pigen, ikke? Dér kan du selvfølgelig godt lide hende. Og så kommer alt lortet. Sådan er det jo.
Liam: - Det er de ting, der har været interessante. Den lyserøde sky er måske ikke lige så tiltalende at skrive om. Men i forhold til ordet "selvmord", så er det jo den filosofi, at det at være i et forhold, hvor man skal arbejde for det og gå på kompromis - det er jo også at give afkald på sig selv i en eller anden form. Så tager man jo lidt livet af den person, man er, inden man går ind i et forhold. Uanset hvor smuk tosomhed end er, så er det stadig et afkald på bare at være sig selv.
Hvem ville man være, hvis man ikke gav afkald på nogle ting og indgik de her kompromiser?
Liam: - Jamen, det er jo ikke fordi, man bliver skizofren og får en ny karakter, når man bliver forelsket. Men der er en hel masse ting, der ændrer sig, og man får nogle andre værdier. Det kan godt være, man starter ud med at være 17, og så handler det bare om at komme i bukserne på hinanden, men jo ældre man bliver, jo mere handler det om at bygge en fremtid med den person. Og derved giver man selvfølgelig afkald på den, man var tidligere i livet.
Forsøget på at skabe noget tidløst
Når etablerede navne sætter sig sammen og laver noget, som I gør nu, er der fra starten et forspring, der gør at, folk vil synes, det er interessant, hvor godt det så end er. Hvordan har I det med at have det forspring?
Liam: - Vi er meget påpasselige med det. Og det er derfor, vi ikke er ude at lave L.O.C.- og Suspekt-ting, for det er ikke det, det handler om. Der er selvfølgelig en fordel i, at folk har interesse i, hvad vi laver, men det skal være fordi musikken siger dem noget. Vi kunne jo sagtens have rendt rundt det sidste år og råbt og skreget, at "nu kommer det snart!". Men vi vil meget hellere lade det stå for sig selv.
Hvad håber I på at gøre med den her gruppe, som I ikke allerede har gjort i jeres respektive karrierer?
Andreas: - At lave noget nyt. At prøve at drive tingene et andet sted hen, end de har været før.
Rune: - Vi kunne ikke bare blive ved med at køre rundt i den samme rille.
Liam: - Hvis det skulle blive ved med at være sandfærdigt, så skulle vi have et nyt udtryk. Vi kan jo ikke lægge det bag os, som vi hver især har lavet før, men vi tager det et stykke videre. Jeg tror ikke, man kan definere det genremæssigt - det er rap, men det er musikken jo ikke. Rune og Jonas har taget nogle skridt væk fra den traditionelle måde at lave beats på.
Emil: - Vi har prøvet at lave noget, der stikker ud af den kasse, hvor folk siger "det er hiphop!". Noget, der favner bredere og er lidt mere tidløst.
I er ikke selvpromoverende på den måde, som man i hiphop godt kan være. Er det et bevidst valg?
Liam: - Jeg tror, det kommer i takt med, at vi jo skal skrive om det samme og mene det samme med det, vi skriver - på trods af, at vi er tre, der skriver. Det er nogle følelser og observationer, vi har til fælles. Der er jo ikke noget sjovt i at høre tre forskellige menneskers syn på, hvordan de selv synes, at de er de sejeste! Så vi har skullet finde et eller andet i os selv, og det går også i spænd med tidløsheden i musikken. Derfor er der heller ikke nogen sange, der handler om den nye telefon fra Nokia, eller hvor seje vi er. Jeg tror, vi er nogle af de få folk inden for hiphop, som ikke sidder og fortænker sig i, hvad alle de andre laver. Og det tror jeg er grunden til, at vi har opnået det, vi har.
Radioprogrammet MusikNu har gruppen i studiet i dagens udsendelse, så stil ind på P3 mellem klokken 14 og 16. Den første single slippes officielt løs på mandag, og den bærer navnet "Råbe Under Vand". Den kan desuden høres allerede nu på www.selvmord.nu.



























26-09-09 13:54 | Besvar
26-09-09 13:56 | Besvar
26-09-09 13:59 | Besvar
synes det lyder ganske godt!
26-09-09 14:21 | Besvar
26-09-09 14:28 | Besvar
26-09-09 14:45 | Besvar
26-09-09 14:58 | Besvar
:D tak, drenge, det lyder sjovt! glæder mig til at høre...
@2 Selvmord lyder måske bare bedre på engelsk - "Suicide", ikke sandt... ;)
26-09-09 15:31 | Besvar
SUSPEKT: "VI VIL HELLERE BEGÅ SELVMORD END GÅ I OPLØSNING", Gaffa 12-08-09
Suspekt udmelding fra d. 12. august, giver pludselig meget mere mening nu? Meget grineren...
26-09-09 15:34 | Besvar
"www.selvmord.nu"
26-09-09 18:17 | Besvar
Men dette støder mig, i en grad jeg aldrig tidligere har oplevet (jeg betragter mig selv som værende et meget fordomsfrit menneske), men selve navnet "Selvmord", træder i den grad på mine følelser, som jeg ikke har oplevet før. Hele mit indre trak sig sammen, da jeg læste overskriften, ligesom jeg fik tårer i øjnene.
Og ja, jeg har oplevet selvmord tæt inde på livet (- min far begik selvmord, da jeg var 14 år), hvorfor jeg er klar over min stærke reaktion på navnet - men jeg betvivler, at jeg er den eneste, der afskyer dette valg af navn.
Og så kan jeg egentligt ikke bruge det til noget, at hensigten med navnet er en anden, end jeg opfatter den!
Alt i alt føler jeg mig så dårligt tilpas over navnevalget, som jeg aldrig har gjort tidligere, og så meget at jeg ikke vil komme til at lytte til noget af musikken, der vil blive lavet - også selvom jeg har været til koncerter med alle de implicerede.
26-09-09 19:21 | Besvar
Men netop fordi man reagerer på det, gør det jo det som kunst skal.Jeg tror udemærkett de imlicerede er bevidste om hvad det gør ved mange at de (mis)bruger ordet selvmord.
Men da disse kunstnere når ud til et bredt publikum giver det måske mulighed for at åbne hele sevmordsdebatten fra en anden vinkel i et land hvor der desværre er alt for mange der vælger den vej.
Men fuld forståelse.
26-09-09 19:25 | Besvar
@Kalas
Selvmord er tabu.
26-09-09 20:42 | Besvar
26-09-09 20:57 | Besvar
Prøv, at kigge på seneste nyheder, da GAFFA bl.a. bragte stor opsigt omkring, at Suspekt ville gå i opløsning. Hvad svarede Suspekt dengang? "Vi vil hellere begå SELVMORD end gå i opløsning". Tilfælde? I think not.
Det virker for mig lidt som en genistreg, har lyttet intenst til den nye single og for fanden hvor det lyder godt! Det her kan blive stort.
Desuden så er jeg dybt uenig i, at selvmord er tabu. Selvmord må aldrig blive et tabu.
26-09-09 21:19 | Besvar
26-09-09 21:29 | Besvar
Det er ikke cool!!!
Men hey... første singlen er sgu nice:)
[Dele af dette indlæg er slettet af forumadministratoren, fordi det overskred GAFFA.dk's forumpolitik.]
26-09-09 22:07 | Besvar
26-09-09 22:12 | Besvar
Hvis det her er en hjælp til forebyggelse, eller et eventuelt forsøg på at åbne op i selvmordsdebatten, er det så også forkert?
Du virker en smule naivt at tro de ikke har gjort sig de tanker dengang de valgte navnet på gruppen. Jeg forstår ikke din kritik. Jeg skriver, at jeg udemærket er klar over, at det er følsomt emne, men jeg argumentere også for, at det ikke er forsøg på, at vække furore og harme blandt en masse ofre
Ja, det er måske for tidligt, at kalde det en genistreg uden, at have hørt hele albummet. Men udfra den første single, sidder jeg kun tilbage med positive tanker.
27-09-09 00:03 | Besvar
27-09-09 00:23 | Besvar
27-09-09 02:25 | Besvar
Men hvorfor hedder Suspekts pladeselvskab TABU record? netop fordi de behandler emner som er tabu i samfundet.
[Dele af dette indlæg er slettet af forumadministratoren, fordi det overskred GAFFA.dk's forumpolitik.]
27-09-09 03:22 | Besvar
På hjemmesiden er der jo skrevet links til mennesker med selvmordstanker.
Jeg synes det lyder spændene. Singlen er cool.
27-09-09 03:59 | Besvar
27-09-09 11:27 | Besvar
Jeg var ved at græde af lykke da jeg hørte de havde lavet en supergruppe, men allerede da navnet, Selvmord, ramte min øresnegl fik jeg bange anelser.
Jeg håber ikke hele pladen bliver ligeså trist som nummeret.
27-09-09 17:33 | Besvar
Glæder mig dog til at høre skidtet, jeg synes mange har solgt skindet før bjørnen er skudt!
27-09-09 19:24 | Besvar
27-09-09 21:55 | Besvar
28-09-09 08:01 | Besvar
28-09-09 10:00 | Besvar
Ligesom #23 og #26 håber jeg de andre numre, negative eller ej, bliver bare en kant mere interessante.
28-09-09 13:06 | Besvar
Det bliver stort...!
28-09-09 14:09 | Besvar
28-09-09 17:03 | Besvar
Til jer der ikke kan genkende genistreger når i ser dem - kom ind i kampen og lyt lidt til Johnson og Niarn som altid er forudsigelige i deres tanke gang.
Her er der et par verdensklasse poeter, der har mod og nerve i deres skildringer af par forholdets dødsløb, så lad være med at kald det pop og nik & jay fordi det rent faktisk har nogle nosser....
L.O.C & Suspekt for the win! Glæder mig syyygt til pladen!
28-09-09 17:42 | Besvar
28-09-09 19:21 | Besvar
Ja det er forfærdeligt hva?
Synes det er enormt komisk med alle de her rapfans som frygter "pop" mere end noget andet.
Fuck at smide et mærkat på musik. Hvis det lyder fedt så er det jo herre ligegyldigt.
Og sorry, men det her nummer er hamrende godt.
28-09-09 19:55 | Besvar
Men altså...ingen grund til at sorgerne på forskud, men umiddelbart synes jeg blot det virker lidt...altså...en ond TABU gruppe, der hedder Selvmord, skal sgu ikke lave sådan noget! For mig at se havde det været rigtig fedt, hvis de f.eks. laver en dobbel-cd - én hvor de sammen går tilbage til rødderne og laver de fedeste tung hiphop bangers, og så en hvor numre er mere som "Råbe under vand"...årh..det kunne være ægte
17-10-09 10:49 | Besvar
28-10-09 13:36 | Besvar
Mandag den 16. november, den dag Selvmords debutplade udkommer, er der instore i Fona på Strøget!
Kom forbi og få en autograf på din nye cd eller vinyl, eller bare for at få en snak og give et skulderklap.
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.