Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 30-09-2009 kl. 15:55

Trackliste til Twilight-soundtracket er endelig fuldendt

"Twilight: New Moon" byder på et lydspor med nye numre fra blandt andre Thom Yorke og nye samarbejder i indiemiljøet

Rygterne har været mange om det kommende lydspor til anden del af den populære bogseries filmatisering "New Moon", der højst sandsynlig bliver en af efterårets store biografsucceser. Nu ligger den officielle trackliste til udgivelsen klar, og tæller nye numre fra blandt andre Thom Yorke, Editors og Grizzly Bear (billedet).

Soundtracket er fyldt med nye indie-godbidder og et par spændende samarbejder på tværs af velkendte alternative bands. Det samarbejde, som umiddelbart springer i øjnene, er mellem den melankolske sangskriver Bon Iver og den amerikanske singer-songwriter St. Vincent. De to har sammen skrevet nummeret "Rosyln", der også er navnet på en af karaktererne i Twilight-universet.

En anden spændende konstellation er mellem indieheltene fra Grizzly Bear og forsangeren fra bandet Beach House, Victoria Legrand, som kan høres på nummeret "Slow Life".

Radiohead-forsangeren Thom Yorke har tidligere fortalt, at han havde skrevet et nyt nummer til soundtracket, og ifølge tracklisten viser det sig at være rigtigt med nummeret "Hearing Damage". Derudover kan man finde nye numre med blandt andre Editors, The Killers og Lykke Li, som er med på den omfattende liste af bidragydere. 

Soundtracket til "New Moon" kan findes i butikkerne fra den 20. oktober, en måned før biografpremieren på den anden film i vampyruniverset finder sted.

Tracklisten til "Twilight: New Moon"-soundtracket er som følger:

01 Death Cab for Cutie: "Meet Me on the Equinox"

02 Band of Skulls: "Friends"

03 Thom Yorke: "Hearing Damage"

04 Lykke Li: "Possibility"

05 The Killers: "A White Demon Love Song"

06 Anya Marina: "Satellite Heart"

07 Muse: "I Belong to You (New Moon Remix)"

08 Bon Iver and St. Vincent: "Rosyln"

09 Black Rebel Motorcycle Club: "Done All Wrong"

10 Hurricane Bells: "Monsters"

11 Sea Wolf: "The Violet Hour"

12 OK Go: "Shooting the Moon"

13 Grizzly Bear: "Slow Life" [ft. Beach House's Victoria Legrand]

14 Editors: "No Sound But the Wind"

15 Alexandre Desplat: "New Moon (The Meadow)"

 

Tip en ven
15 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Cool. Det album skal jeg ha'!
Endeligt? Det har da været kendt i lidt over en uge snart :)
Vildt nok så ringe film kan have så fedt soundtrack
T-Mad, påstår du at du har set filmen? =P
..selvfølgelig har han det. ellers ville han ikke vide hvor meget den stinker.

twilight ødelægger vores kultur med fucking ligegyldigt vampyr lort. det er bare min mening.

udover det så ser soundtracket jo overdrevet fedt ud, bare synd at spilde det på denne generation nedgang af et maintream pop fænomen.
Den anden film skulle blive bedre... men ja soundtracket har været kendt siden den 21. september.. så nyhed og nyhed....
(Hader også twilight)
Fregerslev, jeg taler om New Moon.. filmen med soundtracket som dette indlæg handler om.
Ikke den første film.
for du kan jo vide at new moon blir bedre eller hvad ? .. man må vel gå ud fra at new moon bliver noget ala den første
Nej det kan jeg ikke. Umiddelbart tyder det dog på at soundtracket bliver væsentligt bedre end soundtracket til den første. Kan man gå ud fra at det skyldes at New Moon er anderledes (bedre/dårligere)?
Min pointe var bare at filmen først kommer ud om godt halvanden måned, og det derfor virkede besynderligt at svine den til, samtidig med at man siger soundtracket er fedt, selvom man ikke har hørt langt de fleste af sangene.
Jeg er nu enig med frengerslev. Twilight var jo virkelig stinkende ringe. Især skuespillet efter min mening. Tror ikke på de er blevet bedre skuespillere.
Men fedt soundtrack... ingen tvivl om det.
Men med et fedt soundtrack, følger flere uger/måneder med at alle (primært piger) snakker vampyr gajl til det ligegyldige. Fri mig
det gode er vel at børnene hører om bands der er af bedre kvalitet end hvad de normalt præsenteres for af fx disney
Jeg har ikke set Twilight, og har ingen planer om at skulle se New Moon.
Men ja, det bliver spændende at høre soundtracket og finde ud af om det er så godt som det ser ud til =)
Twilight var ringe, men selv der var soundtracket udemærket (hvis man lige ignorere at selve Robert Pattinson havde en sang på - arg).. og nu ser New moon endnu bedre ud??

Nu tror jeg muligvis jeg er den eneste der har skrevet herinde so far som rent faktisk har læst begge bøger, og min spådom for New Moon er: Cheesy, annoying og overdrevet skuespil fra Stewart.. Eftersom at Bella skal være dybt deprimeret igennem hele filmen = kvalme fra min side af.

Men soundtracket lyder godt, så kan man da altid lukke øjnene og lytte med når det bliver for meget.. For jeg bliver vidst nød til at se filmen ;)
Aha, fedt at se Band of Skulls på det her soundtrack, og så med en ny sang. De folk fortjener virkeligt en smule mere anerkendelse :)

Fedt soundtrack, nedern film!
super fede kunstnere:D

MEN der er altså ikke nogen i bogen der hedder Roslyn... den eneste der hedder noget i den retning hedder Rosalie.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.