Ny Michael Jackson-sang er gammel
Singlen "This Is It" viser sig nu at være mere end 25 år gammel og tidligere indspillet af en anden kunstner
Foto: PR-foto
Der var i går 12. oktober verdenspremiere på en ny single med Michael Jackson, der samtidig skulle fungere som forsmag på et kommende opsamlingsalbum med titlen "This Is It". Men nu viser det sig, at sangen, der samtidig er titelnummeret på det kommende album, har mere end 25 år på bagen.
Sangen blev skrevet af Michael Jackson i samarbejde med crooneren Paul Anka i 1983, og i et interview med TMZ siger Anka, at sangens oprindelige titel var "I Never Heard", og at den blev indspillet i hans studie samme år. De to skrev og indspillede sangen sammen, så den kunne komme med på Paul Ankas duetalbum "Walk A Fine Line". Men ifølge sangeren skiftede Jackson mening, fordi "Thriller" blev et gigantisk hit, og derfor stjal han masterbåndene, og sangen kom derfor aldrig med på pladen.
Sangen er dog senere blevet indspillet under det oprindelige navn af sangerinden Sa-Fire i 1990, og den version kan eksempelvis høres på YouTube. Grunden til at Paul Anka står frem med historien omkring indspilningen af sangen og tyveriet af båndene er, at han ikke var blevet krediteret som sangskriver i forbindelse med offentliggørelsen af sangen.
Dette blev dog ifølge TMZ hurtigt rettet, og efter at være blevet kontaktet af Michael Jacksons advokater blev Paul Anka lovet 50 procent af indtægterne fra sangen "This Is It".
Ifølge Anka bruger "This It It" de oprindelige vokaler fra 1983, hvorefter der er blevet tilføjet strygere samt vokaler leveret af Jacksons brødre.
Sangen er den eneste nye sang på det kommende album "This Is It", der ikke, som man måske skulle tro, indeholder livemateriale fra den kommende koncertfilm af samme navn, men derimod indeholder de klassiske versioner fra Jacksons plader lagt i den rækkefølge, de dukker op i filmen. Derudover får man tre demoer og en oplæsning af digtet "Planet Earth" på en seperat skive.
"This Is It" udsendes 26. oktober.












13-10-09 10:24 | Besvar
13-10-09 11:07 | Besvar
13-10-09 11:19 | Besvar
Sangen burde ikke være udgivet, da den ikke matcher MJs standard. Det lyder for halvhjertet i mine ører.
13-10-09 12:43 | Besvar
13-10-09 12:58 | Besvar
Jeg læste et sted, at der muligvis er omkring 150 uudgivne og frasorterede MJ-numre på lager. Jeg frygter, at der "går Tupac i den" så der bliver udgivet alt mulig lort som MJ selv havde sorteret fra og ikke selv kan være med til at vurdere om bør udgives. Tupac har udgivet mere som død end som levende - det er jo absurd.
13-10-09 14:52 | Besvar
Der er ikke tale om "Beatles-lort", men om en ypperlig remasterering af musikhistoriens største og bedste sangkatalog. Det tåler ingen sammenligning med denne middelmådige Michael Jackson sang, som kun bliver udgivet fordi man skal tjene nogle penge, som et plaster på såret for de aflyste koncerter.
13-10-09 15:18 | Besvar
-Øv, hvor kan penge dog ødelægge meget!
I øvrigt er jeg enig i, at den "nye" single er ret så uinteressant, og i hvert fald langt fra det niveau MJ præsterede i sin storhedstid. "This is it" ville næppe have fået megen opmærksomhed, hvis ikke lige det havde været kunstnernavnet...
13-10-09 15:22 | Besvar
13-10-09 15:45 | Besvar
13-10-09 16:25 | Besvar
"This is it" er lidt tam i det, havde håbet på en energi-udladning i stil med "Jam" eller "Scream", men nej.... Pladder-musik har han også lavet meget godt af, men dette er ikke noget af det... Dog synes jeg at hans vokal er helt super deri, men musikken er kedelig.
13-10-09 17:12 | Besvar
13-10-09 17:43 | Besvar
Forcen ved det nye album er MJ's indtaling af "Planet Earth" - det er et smukt statement at slutte med. Plus det bli'r skønt at gense MJ selv i filmen ovenpå de seneste måneders massive medie-blah-blah.
Og apropos udgivelsen af trash : Hvorfor citerer GAFFA fra TMZ - et site der er indbegrebet af "Tabloid Junkies"? Og hvorfor sælger jeres shop kritikløst
"Unmasked"-snasket fra Halperin ?
13-10-09 18:35 | Besvar
13-10-09 19:22 | Besvar
Men jeg er helt enig i, at der godt kunne være gået noget tid for ikke at sende pengegriske signaler. Det er svært ikke at få den tanke lige nu.
13-10-09 20:55 | Besvar
14-10-09 23:46 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.