Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Torsdag d. 15-10-2009 kl. 13:23

Lady Gaga klar med nyt materiale

Til november genudgives albummet "The Fame" med ny titel og otte nye sange

Det første udspil fra Lady Gaga, albummet "The Fame", kom i 2008, og nu genudgiver hun det som dobbelt-album under titlen "The Fame Monster". Det vil indeholde alle sangene fra "The Fame" samt otte nye sange. Hun kommenterer udgivelsen med dette:

"På min genudgivelse 'The Fame Monster' skrev jeg om alt det, jeg ikke skrev om på 'The Fame'. På de sidste to års rejser verden rundt har jeg stødt på flere monstre, hvor hvert er repræsenteret af en sang på pladen: 'Fear of Sex Monster', 'Fear of Alkohol Monster', 'Fear of Love Monster', 'Fear of Death Monster', 'Fear of Loneliness Monster' og så videre. Min yndlingssang på albummet er balladen 'Speechless', som er en sang til min far. Jeg skrev alt materialet, imens jeg var på turné - ingen sange om penge og ingen sange om berømmelse."

"The Fame" tog hitlisterne med storm, og det har solgt mere end tre millioner eksemplarer verden over. Lady Gaga har desuden solgt mere end 20 millioner digitale eksemplarer af sine singler. Det lægger et vist pres på den nye udgivelse, men med otte nye sange er der nok en god chance for at mange vil gå ud og købe "The Fame Monster". Genudgivelsen vil udkomme med to forskellige covers, med artwork af Hedi Slimane, hvor det ene er trykt i et begrænset førsteoplag på 10.000 eksemplarer. En super-deluxe udgave, som indeholder ekstra materiale og eksklusive billeder vil udkomme lige inden jul. Den fulde trackliste er endnu ikke offentliggjort.

Lady Gaga har udtalt til Rolling Stone Magazine, at hun personligt ikke er så vild med genudgivelser, hvilket er grunden til, at hun har tilføjet hele otte nye numre:

"Jeg synes genudgivelser er unfair. Det er artister, som sniger singler ind i et allerede færdigt stykke arbejde, bare for at holde salget af albummet kørende. Egentlig ville mit pladeselskab kun have mig til at lægge tre nye numre ind på albummet, og nu er det meget mere end det. Der er materiale til et helt nyt album."

Egentlig skulle sangerinden have været på turné rundt i USA med Kayne West, men den er blevet aflyst af endnu ikke helt klarlagte grunde, men nu tager hun på turné alene. Dog stadig begrænset til USA, så danske fans må nøjes med det nye album indtil videre.

"The Fame Monster" kommer i butikkerne den 23. november.

Tip en ven
9 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Det er de svedigste billeder Hedi har taget af hende. Elsker hendes kobling af high fashion og musik. Det virker! Og 1. singlen Bad Romance sidder ligeså sikkert som hendes andre instant klassikere. Tunge gotiske beats der fusionerer en industri-agtig rocklyd med velkendt, tung dance og elektro. She's the bomb.
Det er de svedigste billeder Hedi har taget af hende. Elsker hendes kobling af high fashion og musik. Det virker! Og 1. singlen Bad Romance sidder ligeså sikkert som hendes andre instant klassikere. Tunge gotiske beats der fusionerer en industri-agtig rocklyd med velkendt, tung dance og elektro. She's the bomb.

http://www.youtube.com/watch?v=lvZ-hMcLANM&feature=related

[Dele af dette indlæg er slettet af admin, fordi det overskred GAFFA.dk's forumpolitik.]
Tror du virkelig på alt hvad du ser i medierne og på youtube??

hvor naiv har man lov til at være?
Åh kan vi ikk nok blive fri for mere af hende...
Og kan vi ikke nok også blive fri for genudgivelser af albums?
Lady gaga er virkelig dygtig. Synd hun kun tænker på penge. Men what the fuck, det er der sku så mange der gør.
Årh nej - dø nu din Marilyn Manson lookalike.
Det er godt nok noget af en fallos hun har fået i face på det billede... hun er lidt en rebus: Harry Potter + Fallos = ???

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.