Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Tirsdag d. 20-10-2009 kl. 10:09

Guns N' Roses lancerer flere turnédatoer

De asiatiske datoer i december følges nu op med en canadisk turné

Af John Fogde

I september kom det frem at Guns N' Roses havde planlagt tre koncerter i Asien i december måned. Der er siden kommet endnu en dato til i Sydkorea, og nu viser det sig, at de ikke blot er løsrevne koncerter, men nærmere en del af en længere turné. Der er nemlig nu dukket 13 canadiske datoer op på bandets turnéplan.

Guns N' Roses lægger ud 11. december i Taiwan, og efter koncerten i Sydkorea og to i Japan holder bandet en pause indtil de 13. januar sætter gang i en Canada-tour med et job i Winnepeg. Rolling Stone Magazine har været i kontakt med Guns N' Roses, der meddeleler at koncerterne er en del af en verdensturné, der har titlen Guns N' Roses Chinese Democracy World Tour.

Dermed skulle der være flere koncerter på vej, men der er endnu ingen meldinger om, hvorvidt bandet har planer om at lægge vejen forbi Europa i 2010. Det skulle dog ligge fast, at Guns N' Roses inden længe vil mødes i Los Angeles for at begynde forberedelser til deres første turné siden udgivelsen af albummet "Chinese Democracy".

Tip en ven
7 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
About f@#ing time!! Det er sjældent at man begynder at promoverede sit album med en tourné, et år efter selve albumudgivelsen:-). Men hva’ fanden…..de har jo heller ikke kommet ud med nogle videoer endnu. Det skal blive spændende at se, hvordan alt det kommer til at forløbe..det er trods alt GN'R vi har med at gøre.
Lækkert, at der endelig kom datoer.
Håber tourneen også går til Danmark.
Så hermed en opfordring til alle danske koncertarrangører samt festivaler!

All in the Name of Guns N' Roses!
Bedre sent end aldrig.... Godt man ikke skulle vente lige så længe på koncerterne som på selve albummet.
...på tide... men kommer de til Europa, så skal jeg sgu se dem igen!!
Eller måske rettere en brøkdel af GNR vi har med at gøre.
@ John G.O. - GN'R = Axl Rose :-)
fuck hvor nice!!

jeg skal sgu se dem ligemeget hvor de spiller i europa!

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.