GAFFA  TV

Peter Gabriel arbejder på cover-project

Under titlen "Scratch My Back" samarbejder Peter Gabriel med kendte musikere på alternative coverversioner

Den tidligere Genesis-frontmand Peter Gabriel er altid involveret i en masse projekter, og derfor går der frygtelig lang tid mellem hans soloplader. Men nu skulle han være ved at lægge sidste hånd på et nyt album med titlen "Scratch My Back", hvor han sammen med legendariske musikere kommer med nye fortolkninger af gamle sange.

Første smagsprøve på det kommende album kom i juli måned til dette års WOMAD Festival i England, hvor Peter Gabriel optrådte med Paul Simons "The Boy In The Bubble" akkompagneret af en strygersektion. Siden da skulle Gabriel have været i studiet med nogle af "de bedste performere i Storbritannien", og resultatet er ifølge BBC6 Music nu ved at blive mikset.

Radiostationen har talt med komponisten John Metcalfe, der har stået for nogle af arrangementerne på den kommende plade, og han kan fortælle, at pladen er fyldt med drastiske nyfortolkninger, hvor Gabriel enten synger med et kammerorkester eller et fuldt symfoniorkester.

Han kan desuden fortælle, at man på pladen vil kunne opleve Peter Gabriel sammen med nogle "meget, meget berømte sangere og bands", men han må desværre endnu ikke afsløre, hvem der er tale om.

"Der er nogle af de bedste sangskrivere og bands, og så er der nogle bands, der er meget, meget kendte fra de sidste ti år, og så er der en eller to mere aktuelle bands og sangere. Så der er noget for alle".

Pladens titel "Scratch My Back" refererer til, at disse musikere også skal indspille Gabriels musik, men det vides endnu ikke, hvornår projektet vil blive udsendt.

Tip en ven
2 kommentarer
Gad vide hvilke numre og hvilken genre dette projekt bliver?. Jeg troede ellers at han havde gang i sin soloplade I/O... men det bliver nok ikke foreløbig... (suk)
Lyder spændende. Jeg elsker Peter Gabriel, So (1986) og Us (1992) er mine favoritter.

Jeg håber den nye produktion ligger op ad disse fantastiske plader, hans stemme er bare unik. Glæder mig,

the Boy In The bubble er et dejligt nummer, jeg har endnu ikke hørt P. Gabriels version...

Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!