Claus Hempler på vej med soloalbum på Swan Lee-selskab

Claus Hempler på vej med soloalbum på Swan Lee-selskab

Billede: Martin Dam Kristensen

Claus Hempler, der har en fortid som sanger i Fielfraz (der ikke officielt er opløst, selvom de ikke har udsendt nyt siden 1996), er på vej med sit andet soloalbum. Modsat debuten, "Charm School For Pop Singers" fra 1999, hvor Hempler i bedste crooner-stil sang jazzstandards, er der denne gang tale om hans egne sange.

Stilen skulle blive melankolske sange i den klassiske singer-songwriter-stil med en Hempler croonende mere end nogensinde. Albummet udkommer til marts på Swan Lees pladeselskab GoGo Records, og det bliver dermed første udgivelse på dette selskab ud over Swan Lee, der til marts også udgiver deres andet album.

Claus Hempler kan også høres på det nye album med Nikolaj Nørlund-konstellationen Rhonda Harris, hvor han synger på åbningssangen "Your Best Bet".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA