Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 09-11-2009 kl. 11:00

Dicte vender tilbage

Det er netop offentliggjort, at Dicte & The Sugar Bones udgiver nyt album og tager på turné med Thomas Helmig

Hun har efterhånden været aktiv på den danske musikscene i mere end 20 år, men det ser ikke ud til, at Dicte har tænkt sig at sætte farten ned af den grund. Med sit trofaste live-band The Sugar Bones springer hun ud i endnu en omgang, både med et nyt album, der udkommer til næste år, og en turné, hvor de spiller publikum varme for Thomas Helmig på hans Tommy Tour, det fulde program kan ses nedenfor.

Det nye album kommer til at hedde "Tick Tock", og den første single herfra rammer radioerne allerede i næste uge. Der er gået tre år, siden Dicte sidste kom med et studie-album, der slet og ret hed "Dicte & The Sugar Bones". Det fik af GAFFA fire stjerner, og anmelderen skrev:

"Efter den meget amerikansk inspirerede "Gone To Texas" er hun sprunget ud med et stramt profileret rockalbum, som hun selv ganske rammende betegner som glam-slam-garage. Inspirationerne er mangfoldige på albummet, der dog mest hælder til den rockede retro, og her står Dictes lettere arrige vokal sig rigtig godt, samtidig med at der er kommet en betydelig portion melodifylde ind i hendes sange. Det er samtidig et album, hvor man kan høre, at Dicte og band kæmper for sagen, og denne indædte appetit på musikken er med til at skærpe tonen i sangene, der giver Dictes vokal et velfortjent modspil."

Dicte & Sugar Bones består ud over Dicte af Lennart Ginman (bas), Kæv Gliemann (keyboards), Mika Vandborg (guitar) og Thomas Duus (trommer).

Albummet "Tick Tock" kommer på pladebutikkernes hylder mandag den 1. februar, og der er endnu billetter at få til flere koncerter på Thomas Helmigs turné, de kan findes via GAFFA Live.

Datoerne for “Tommy Tour” er:
Torsdag 11.2. - Kolding Teater
Fredag 12.2. - Tobakken, Esbjerg
Lørdag 13.2. - Tobakken, Esbjerg

Torsdag 18.2. - Vejle Musikteater
Fredag 19.2. - Musikteatret Holstebro
Lørdag 20.2. - Aalborg Kongres og Kulturcenter

Torsdag 25.2. - Forum Horsens
Fredag 26.2. - NRGi Arena, Århus (få billetter)

Torsdag 4.3. - Herning Kongrescenter
Fredag 5.3. - Elro Arena, Randers
Lørdag 6.3. - Skjern Kulturcenter

Torsdag 11.3. - Silkeborg Hallen
Fredag 12.3. - Odense Idrætshal
Lørdag 13.3. - Tinghallen, Viborg

Fredag 19.3. - Tap-1, København
Fredag 26.3. - Roskilde Hallen
Lørdag 27.3. - Helsingør Hallen

Tip en ven
9 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Fedt band hun har med. Spændende!
Kæft, hun er sexet.
Ja så skal man bare huske at gå med det samme hun er færdig, så man ikke skal trækkes med de nye Thommas sange.
OMG hvorfor skal Dicte være opvarmning for nogen overhovedet, det er hun da for cool til ;-) ... Og så lige den dummy boy af alle! Hm noget er gået galt. Giver dig fuldstændig ret koko!
Dicte var kun god i her personal pain og det er efterhånden lang tid siden
Ja og der er vi så ikke enige lars1... Jeg kan også sagtens undvære den tid, hvor Dicte eksperimenterede med elektro pop og blev mediernes nye darling, men tag lige og hør den første med hendes nye band Sugar Bones og gi' lige den gamle "Between Any Four Wall's" en chance igen ;-)
Og jeg glemte måske lige og skrive, at jeg selvfølgelig er enig med dig i, at HER PERSONAL PAIN var fantastiske... Helt sikkert!!!
#2 - Helt enig!!! Hot hot hot hot hot hot hot hot hot hot!!!!

Men ok, hendes plader er da også meget gode ;-)
Hot? tænder ikke rigtig på sådan et rynket gammelt knoglestativ, men hver sin lyst

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.