GAFFA  TV

Suffocation til Århus

Amerikanerne er et blandt fem bands, der varmer op til Royal Metal Fest med en koncert til marts

Sepultura er blandt hovednavnene til næste års udgave af Royal Metal Fest, der afvikles i dagene 15.-17. april på VoxHall i Århus. Men en måned inden da kan man allerede begynde at komme i stemning, når amerikanske Suffocation er hovednavn til et arrangement med fem metalnavne på plakaten.

De fem internationale navne kan opleves 15. marts på VoxHall, hvor pladeaktuelle Suffocation må betragtes som det største navn. De får følgeskab af Annotations Of An Autopsy (England), Nervecell (Dubai), Fleshgod Apocalypse (Italien) og Burning The Masses (USA), der alle skal sørge for at varme folk op, så de er klar til anden udgave af Royal Metal Fest.

Indtil videre er der kun offentliggjort Sepultura (us/bra), Belphegor (østrig) og danske The Kandidate til den tre dage lange metalfestival, men der er naturligvis flere navne på vej.

Royal Metal Fest Warm Up afvikles mandag 15. marts på VoxHall i Århus.

Tip en ven
3 kommentarer
Excelente........Overvejer stærkt et visit til provinsen!!!
Nam nam..
sådan, Suffocation til århus, de gutter i Metal royale ved sgu hvad der er godt. \m/

Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!