Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S

Sepiamusic skriver kontrakt med Quango Records

GAFFA | Af Rebecca Thuesen
Fredag d. 27-11-2009 kl. 10:50

Efter debutalbummet "Prototype" fra 2003, og en kort turné herhjemme, gik Sepiamusic øjeblikkeligt i gang med at skrive materiale til den næste plade. Der var også med det samme planer om at gøre projektet internationalt, da de skrev to management-kontrakter i USA, og begyndte at lede efter det rigtige pladeselskab derovre. Nu er det så lykkedes, og duoen er kommet i stald hos Quango Records i Los Angeles, som sender albummet ud, både elektronisk og fysisk.

Quango Records grundlægger og direktør Bruno Guez udtaler i en pressemeddelelse, at han er begejstret for at få dem under kontrakt:

"Jeg har længe været fascineret af den skandinaviske musik. I det sidste årti har vi blandt andet udgivet navne som Koop og danske Bliss i USA. Og nu også Sepiamusic. Jeg elsker Sepiamusics mix af den elektroniske og rockede lyd, blandet med helt klassiske elementer. Erins stemme kombineret med Michaels produktion forførte mig fra første gang jeg hørte "Skin" og "R.I.D." fra det nye album. Jeg er meget stolt over, at vi nu kan udgive deres andet album "Trenches" som en del af vores Quango-familie, og dermed dele deres musik med USA's lyttere."

Quango Records har fået kultstatus i det seneste årti, indenfor den elektroniske musik især, med navne som Zero 7, Bitter:Sweet, danske Bliss og Talvin Singh på listen over udgivelser. Sepiamusic skulle dermed gerne få en stor portion opmærksomhed på den konto, når pladen udkommer derovre til næste år. Inden da bliver den solgt til download i det meste af verden, allerede fra næste uge, på tirsdag den første december.

Deres debutplade fik pæne modtagelser i anmelderkredse, omend ikke ligefrem stående ovationer. GAFFAs anmelder Erik Barkman Petersen gav albummet tre ud af seks stjerner, og roste den raffinerede produktion:

"Prototype er et flot album, ingen tvivl om det. Men det er måske også for flot – for sofistikeret, stilrent og smagfuldt. Som et skandinavisk designermøbel eller en international lufthavn oser det kølig elegance og funktionel æstetik, men man kommer nemt til at savne lidt spræl."

Om der er kommet mere spræl i butikken, kan man tjekke på Sepiamusics MySpace-side, hvor der ligger et par smagsprøver på tre af numrene på pladen "Trenches".

Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.

I går, kl. 14:24

Her er værterne til GAFFA-Prisen – og et ekstra band

Cancer spiller også live til showet, og der er nu udsolgt – men du kan stadig nå at stemme og se det på DR3

3    
I går, kl. 17:54

Guide: Her er weekendens 11 essentielle koncerter

Weekenden er over os, og det vrimler med koncerter – fra Burhan G til Beach Boys

0    
I går, kl. 08:44

Linkoban har kræft

Den unge dansk-vietnamesiske rapper og sangerinde har offentliggjort, at hun har fået konstateret kræft

5    
I går, kl. 16:03

Streaming tæller nu med på den danske albumhitliste

Som noget nyt er streaming en del af de danske hitlister for album og tracks

1    
I går, kl. 14:37

Roskilde: Corabelle vender ikke tilbage

Elektronikafestivalen, der blev aflyst med få dages varsel i august, vender ikke tilbage i den nærmeste fremtid

0    
I går, kl. 13:56

Smukfest Copenhagen gav underskud

Skanderborg Festival blev afholdt i København i august, men blev ikke en økonomisk succes

2