Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Tirsdag d. 01-12-2009 kl. 13:12

Black Rebel Motorcycle Club annoncerer nyt album

Den femte udgivelse har fået den farverige titel "Beat The Devil’s Tattoo" og udkommer i foråret

Der har i længere tid været snak om de rebelske motorcyklister i det amerikanske garagerock-band Black Metal Motorcycle Club, som ved flere lejligheder har snakket om, at de var godt i gang med det femte album, som skal tage tråden op fra den roste udgivelse "Baby 81" fra 2007, hvis man ser bort fra det instrumentale digitalalbum "The Effects of 333" fra sidste år. Nu afslører gruppen den eksakte udgivelsesdato for albummet, og at titlen bliver "Beat The Devil's Tattoo".

Black Metal Motorcycle Club udgav i sidste måned "Black Rebel Motorcycle Club Live", der bestod af tre skiver med dvd- og cd-materiale fra turneen efter udgivelsen af "Baby 81". Albummet fra 2007 var en stor succes for rockbandet, der også fik ros af GAFFAs anmelder. Finn P. Madsen skrev i sin anmeldelse af "Baby 81", der fik fire stjerner:

"Indimellem BRMC's rasen tabes pusten heldigvis for en stund på 'Window' og 'All You Do Is Talk', hvor melankolien forplanter sig ømt til Pete Hayes' normalt så vrængende vokal. BRMC er på 'Baby 81' som nyfødte, men forkommer indimellem lidt for monotome i deres fremturende rus. På den ni minutter lange 'American X' tagges stikket dog rent hjem. Black Rebel Motorcycle Club giver her en opvisning i, hvordan man får psykedelisk garagerock til at svimle for øjnene."

Opfølgeren "Beat The Devil's Tattoo" bliver udgivet på gruppens eget selskab Abstract Dragon den 8. marts.

Tip en ven
6 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Nizzle!!!!..Elsker det band. Deres koncert i den grå hal var episk! Baby 81 var fanstastisk ligesom Howl, Take them on, on your own og BRMC..(hvis jeg husker rigtigt).

Rock on boys!
Håber så de kommer på tour for at promo Cden :-)
... og der kan tilføjes...
SPILLER I VEGA 1.MAJ, BILL. 8. DEC.

DEN NYE TROMMESLAGER, ISTEDET FOR NICK JAGO, ER DANSK/AMERIKANSKE (FRA ÅRHUS) LEAH SHAPIRO, DER HAR TURNERET MED DEM SIDEN SOMMER 2008 OG FØR DET SPILLEDE I DEAD COMBO OG TURNEREDE MED THE RAVEONETTES...

OG tracklist (Bemærk sangen "EVOL", der stammer tilbage fra deres "demo" album 1999):'Beat the Devils's Tattoo'
1. Forsaken
2. Conscious Killer
3. Bad Blood
4. War Machine
5. Sweet Feeling's Gone
6. Evol
7. Mama Taught Me Better
8. River Styx
9. The Absent
10. Aya
11. Shadow's Keeper
12. Warning Sign
13. Halfstate
14. Annabelle Lee
tack for tippet ;-)
Ja tak for bonus informationen :)

men ja det bliver lækkert at høre noget nyt fra dem! Synes godt nok at "The Effects of 333" var ret kedeligt..
ÅRH! Kan ikke vente! :D Og var det ikke en idé for Gaffa lige at få anmeldt live-dvd'en, TAK! ;)

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.