Nye detaljer om 30 Seconds To Mars' næste album
2000 forskellige pladecovers og lydindslag fra fans over hele verden er noget af det, man kan se frem til, når "This Is War" rammer butikkerne

Udgivelsen af 30 Seconds To Mars' tredje album er mindre end en uge væk, og nu løftes sløret for nogle af de mindre almindelige indslag på pladen. Der er allerede store forventninger til "This Is War", ikke mindst på grund af singlen "Kings & Queens", der er blevet et stort hit rundt om i verden, og det lyder bestemt til, at det bliver et spændende udspil.
Coveret til pladen vil udkomme i ikke mindre end 2000 forskellige udgaver, da bandet har bedt fans om at indsende billeder af sig selv, så de kunne bruges til formålet. De første 2000 billeder, som bandet fik i hænderne, er nu endt direkte på forsiden af pladen.
De har også benyttet en utraditionel måde at lave samples på. 30 Seconds To Mars oprettede internet-samfundet Echelon, der tidligere på året hjalp bandet til at få samlet en mængde fans i Los Angeles, så de kunne deltage i en begivenhed de kaldte "The Summit". Her mødte fans op, for at hjælpe med at lave en improviseret indspildning af lyde. Begivenheden gik over al forventning, og man besluttede at afholde lignende arrangementer i både Australien, Italien, Tyskland, Frankrig, Japan, Mexico, Storbritannien og Canada. Det resulterede i 3000 brugbare lydoptagelser.
"This Is War" udkommer på mandag den 7. december, og bandet tager, som vi tidligere har skrevet, på en turné, der også rammer Danmark. Her spiller de i KB Hallen, København, tirsdag den 9. marts. Billeterne er i handlen nu, og kan findes på Billetnet.dk.











02-12-09 17:06 | Besvar
02-12-09 17:27 | Besvar
02-12-09 19:44 | Besvar
02-12-09 20:52 | Besvar
Men lad os se om Ruby også mener det, når han/hun er kommet forbi teenage-åren ;-)
02-12-09 21:59 | Besvar
Uinspirerende, forudsigeligt og overflødigt. og så er det bare sååååå emo..
03-12-09 08:41 | Besvar
- At kalde det nyskabende rent musikalsk er nok at kaste lidt for meget guld over bandet, til gengæld ret interessant måde at få udarbejdet et nye album, det kunne måske falde under nyskabende.
Vil så lige tilføje at man ikke behøver være teenager for at kunne lide 30 seconds to mars;)
03-12-09 09:03 | Besvar
.. Og til jer der bare elsker at svine musik som andre godt kan lide til.. få jer et liv.. bare fordi i ikke hører det samme musik som andre er det jo ikke dårlig musik.. kom videre i jeres liv i stedet for at spilde det på ligegyldige kommentarer om ting i ikke kan lide..
03-12-09 15:48 | Besvar
Jeg mener ikke 30 sec. har opfundet den dybe tallerken ved at lave rock musik, det der gør dem nyskabende er, de blander er forskellige genrer, og og skriver til tider sci. fiction agtige tekster mm... Sig mig , hvem har lavet musik før, som 30 sec. skulle ha kopieret fra?
03-12-09 16:06 | Besvar
De til tider science fiction(agtige) tekster er de nu jo heller ikke de første, der finder på ...
11-12-09 08:47 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.