Black Rebel Motorcycle Club til Danmark
Gruppen har annonceret på deres hjemmeside, at de gæster landet til maj næste år

I denne uge annoncerede de amerikanske rebeller, at albummet "Beat The Devil's Tattoo" udkommer den 8. marts. Nu offentliggør Black Rebel Motorcycle Club deres europæiske turnéplan, hvor Vega også står på listen.
Det meste af det kommende album er skrevet og indspillet i The Basement Studio i Philadelphia, hvor gruppen også lavede det roste album "Howl". Desuden bliver "Beat The Devil's Tattoo" også det første album, hvor den nye trommeslager Leah Shapiro (eks-The Raveonettes) er med i motorcykelklubben.
Det femte fuldlængealbum fra Black Rebel Motorcycle Club når at have været på hylderne en god måneds tid, når rockgruppen gæster igen Danmark, hvilket tidligere har budt på store rockoplevelser. Sidst gruppen besøgte Den Grå Hal i København i 2007, måtte GAFFAs anmelder Rasmus Falbe-Hansen aflevere alle seks stjerner og udbryde "Fuck, det var fedt!".
Black Rebel Motorcycle Club spiller i Vega i København den 1. maj, og billetsalget starter den 8. december. Herefter kan billetterne findes på GAFFA Live.













03-12-09 12:36 | Besvar
Koncerten i den Grå Hal var til både 7 og 8 stjerner, og var nærmest af en anden verden. Ærgeligt at de ikke spiller der igen.
Jeg vil dog alligevel være at finde i VEGA på min faste plads bag mixeren, med en fadøl i hver hånd!!
03-12-09 14:05 | Besvar
03-12-09 14:30 | Besvar
Spændende og se om Leah kan løfte arven fra Nick Jago på trommerne. Har set ham et par gange med Raveonettes og er sikker på at det nok skal gå sammen med BRMC.
03-12-09 18:51 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.