Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Torsdag d. 10-12-2009 kl. 19:47

Pearl Jam: Vi er i den perfekte position

GAFFAs Henrik Tuxen har lavet et maratoninterview med Stone Gossard, der reflekterer over gruppens første 20 år på banen

Næste år kan Pearl Jam fejre 20-års jubilæum. I den forbindelse har GAFFAs Pearl Jam-ekspert Henrik Tuxen - forfatter til bogen "I Pearl Jams Fodspor" - lavet et maraton-interview med guitarist Stone Gossard. Gossard fortæller blandt andet om det nye album, om at han synes, at gruppen på nuværende tidspunkt befinder sig i den perfekte position, og om hvordan bandet bærer sig ad med at huske og spille 115 forskellige numre i løbet af en turné. Henrik Tuxen spørger blandt andet:

Jeres seneste album "Backspacer" er blevet godt modtaget og har været en succes. Hvad mener du, at I lykkedes med på "Backspacer"?

Stone Gossard: - Jeg tror, det bliver en plade, der markerer en specifik periode for os. Det, der lykkedes, var, at bandet gik sammen og skrev materiale, før Ed blev involveret denne gang, i forhold til at arrangere mere, end vi plejer. Normalt mødes vi alle sammen og smider en masse ud; det kan blive ret overvældende. Vi var lidt mere fokuserede denne gang, og fik mulighed for virkelig at vise noget frem for Ed. Jeg tror, at det gav os alle selvtillid, hvilket var med til at komme med en plade, der nok både er så enkel og kompakt, som vi nogensinde har lavet. Hvis noget ikke var spændende, skrottede vi det. Vi endte med at ha' 5-6 sange, som var under tre minutter, hvilket er ret fedt. Jeg kan godt li' den længde. Man kan nå meget på den tid; det beviste The Beatles den ene gang efter den anden, i forhold til dynamik, nye lyde. Nu har jeg det, som at en sang, der er 4-5 minutter, er for lang for mig.

Læs hele første del af det lange interview

Tip en ven
19 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Coooool !!!
Super dejligt interview! Måske den skulle tjekkes igennem for kommafejl og andet, men ellers super arbejde!

Kom med anden del, hvor han gerne må hentyde til, at de kommer tilbage til Roskilde til sommer.
Der skulle meget gerne være læst korrektur på artiklen. Hvis du har fundet nogle fejl, som vi har overset, modtages de med kyshånd.
Mvh Ole R. Svidt, GAFFA
@ Agnes
Det blir desværre ikke aktuelt i 2010. Programmet for deres sommer tour er næsten helt på plads på nær en enkelt dato, og den ligger senere end roskilde...

Fint interview, men der er ikke læst korrektur (håber jeg da ikke!). Der er maaange stave- og sproglige fejl...
Der er masser af fejl. Endelser, kommaer osv. Det kan ikke betale sig at nævne dem.

@ insignificance
Ikke korrekt. De har et hul den 2. juli, og det er midt i Roskilde, så jo det er faktisk en mulighed. Også selvom de tidligere har været meget skeptiske over for at vende tilbage.
Nu er der igen blevet læst korrektur på artiklen, og der er fanget et par fejl, som beklageligvis blev overset i første omgang. Mange tak for årvågenheden.
Mvh Ole R. Svidt, GAFFA
@ Anges

Sandt nok, men den 2 juli har jo slet ikke været i spil, det var den 1 juli derimod og den gik jo som bekendt til Polen, det ville samtidigt også betyde at de skulle spille fem dage i træk på fem forskellige lokationer, den tror jeg ikke på..
Skulle jeg tage fejl så gir jeg en stribe fadøl inden koncerten :) God weekend
Dagens hint på Roskilde Festivalens facebook gruppe kunne godt forstås som en konfirmering af Pearl Jam i næste uge.

Sådan tolker jeg den ihvertfald og krydser finger for at min intuition er korrekt.
Kommer big fat snake og frede fup ikke til roskilde??
Hvis nogle ville gøre det, skulle det være Pearl Jam, det har de gjort før. Jeg lever i hvert fald i håbet.

Og hvad angår fadøl, så er jeg klar ;)
@ Batemandk: Hvad skriver Roskilde Festival på Facebook? Kunne ikke finde det hint, du hentyder til... og tvivler selv meget på fem PJ-koncerter i træk...
RF skriver: Teaser for next weeks release: Even though I know the next release, I can't spell the bandnames.

Bonus info: Its not metal!

And then we recommend the real Sherloks to join the teaser-thread made by Aleg-One in our forum.
Har set teaseren, men hvor kommer PJ ind henne? Jeg kan ikke se det...
Tak... men jeg kan heller ikke se, hvor PJ kommer ind henne...
It's not metal! ;)

Det giver sig selv.. det MÅ være PJ!

...... Anyways, endnu en god og interessant artikel fra Tuxen!
Even though = Even flow

Backspacer = pladetitel som er slettet.

Mit gæt. Eller også er jeg bare så stor fan, at jeg kan se PJ i alt. :-)
Den er vist noget søgt. Men du får point for et ihærdigt forsøg alligevel. :)
Roskilde eller ej. Så sikrede jeg mig billetter i går til Pearl Jams koncerter i London Dublin og Belfast næste sommer, så jeg overlever nok hvis de ikke kommer :0)

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.