Vegas direktør bliver skældt ud
Spillestedet forventer et underskud på over fem millioner kroner i år, mens bestyrelsens mangel på handling og direktør Peter Sands egen løn bliver kritiseret

I efteråret 2008 rullede spillestedskrisen for første gang for alvor, hvilket har betydet omkring 80 fyringer og en del besparelser for det velkendte spillested Vega. Men med udsigt til endnu et forfærdeligt regnskabsår bliver både bestyrelsen og direktør Peter Sand kritiseret fra flere fronter.
Vega ønsker stadig flere penge, da det vitale ølsalg ifølge dem selv er værre i år end som ventet, og spillestedet forventer et underskud på fem millioner kroner i år. Dagbladet Børsen skrev desuden i går, at omsætningen er faldet med ca. 30 procent i forhold til året før, hvilket svarer til et tab på 7,5 millioner kroner.
Vegas Bestyrelsesformand Hans Abildstrøm fortæller i et interview med Børsen om krisen:
"Markedet har udviklet sig helt anderledes, end vi havde forventet, fordi folk drikker endnu mindre end sidste år. Det koster særligt på omsætningen, at antallet af store koncerter i Store Vega er faldet i efteråret, og det skyldes ifølge vores analyse, at koncertmarkedet generelt er mindre end tidligere."
Skarp kritik af ledelse
Københavns Kommune har holdt en ekstraordinær støtte på 2,1 millioner kroner til det konkurstruede spillested tilbage, da bestyrelsen ifølge Merete Evers Dewilde, der sidder med Vegas sag i kommunen, har "manglet handlekraft til at træffe beslutninger i krisetider".
Også Kodas markedsdirektør, Trine Nielsen, er ude med riven efter spillestedet. Hun mener ikke, at spillestedskrisen kun handler om det dalende ølsalg og fortæller i dag til Børsen:
"Vega har tabt fokus. De har været så forhippede på at blive rytmisk nationalscene, at de har mistet fokus på driften. De har slået alt for stort brød op i forhold til, hvad de har kompetencer til at løfte."
Avisens kilder peger samtidig på, at direktør Peter Sands årsløn på 1,08 millioner kroner samt hans udgifter til flyrejser mellem Ebeltoft og København også bidrager til den dårlige økonomi. Bestyrelsesformand Hans Abildstrøm afviser dog denne del af kritikken og fortæller desuden, at der ikke bliver udbetalt direktørbonus i år. Vega-direktøren Peter Sand fortæller selv om den høje løn:
"Min løn har ligget på det nuværende niveau i en årrække, og den er ikke steget i forbindelse med jobskiftet (fra spillestedet Train, red.) Jeg ønskede ikke at gå ned i løn, da jeg skiftede til Vega. Isoleret set redder det ikke Vega, at jeg går ned i løn."
Spillestedet efterlyser politisk handling, hvilket er blevet hørt af socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen, der er på vej med et beslutningsforslag om en handlingsplan med hele 20 millioner kroner til de danske spillesteder, hvilket dog stadig ikke har fundet fælles fodslag i folketinget.








11-12-09 14:21 | Besvar
11-12-09 16:15 | Besvar
11-12-09 16:16 | Besvar
All the best
11-12-09 18:57 | Besvar
Direktøren håndterer Vega som Novo Nordisk eller Danske Bank. Idealisme er der intet af. Lad os få en, der brænder for sagen, på banen!
Det forklarer også, hvorfor billetpriserne på Vega ligger væsentligt højere end i resten af Kbh. Hvilket igen (for mig personligt) forklarer det nedadgående ølsalg. Når jeg betaler over 300 kr for en koncert i Store Vega og ca. 200 kr for Lille Vega bliver der ikke noget til overs til øl.
Kender jeg danskerne ret, vil jeg mene, at én øl fører til et par til. Når jeg har købt de første to, køber jeg også to til. Ergo, sæt billetprisen ned og tjen det ind på øllene.
Og lad os få en direktør med en mindre årsløn, så vi kan beholde Vega. Det er sgu et konge spillested!
11-12-09 19:01 | Besvar
11-12-09 19:03 | Besvar
11-12-09 19:05 | Besvar
11-12-09 19:31 | Besvar
11-12-09 19:40 | Besvar
11-12-09 22:06 | Besvar
11-12-09 22:54 | Besvar
skal kun ha ca 100.000 i løn og en lille lellighed og s tog kort og lidt ris og pizza
og så koster det kun 250 i store og 150 i lille - 1. øl er ALTID gratis no 2 og 3 koster 25 kr derefter ca 20 kr - eller hvad du nu lige har i lommen -
12-12-09 01:24 | Besvar
Hvis du køber billetter til mere end 2 koncerter om måneden, må du vælge en gratis eller tage en ven med til en af dem du selv skal til! ;)
Så ligger der ellers parat til masser af forslag.
12-12-09 10:04 | Besvar
12-12-09 11:37 | Besvar
"Min løn har ligget på det nuværende niveau i en årrække, og den er ikke steget i forbindelse med jobskiftet (fra spillestedet Train, red.) Jeg ønskede ikke at gå ned i løn, da jeg skiftede til Vega. Isoleret set redder det ikke Vega, at jeg går ned i løn."
Nej men du kunne jo godt gå en halv million ned i løn og så stadig tjene kassen. Derved opnår du også lidt mere streetcred - og det er vel ubetaleligt?
12-12-09 12:07 | Besvar
12-12-09 12:09 | Besvar
Og så lige et lille pip: skal vi ikke glæde os over et fantastisk spillested med vildt mange gode navne? Uden vega ville Kbh være hvad?
12-12-09 13:23 | Besvar
Jeg kunne ikke være mere enig.
Mht. Direktørens løn og flyrejser, så er det ikke ham I skal skælde ud. Det er bestyrelsen der har ansat ham på de krav han har sat, så det er deres og kun deres ansvar, punktum.
12-12-09 15:40 | Besvar
Helt korrekt. At gå efter "manden" på den måde er super snæversynet og barnligt. Og altså - det er da simpel matematik - hvis man skal vende et underskud på 5 mio. til et overskud, så gør en lønnedsættelse på 500.000 kr. vist ikke det helt store hva? Om manden er dygtig eller ej, aner jeg ikke. Måske en anden skal på banen. Men hvis denne anden person kan vende et så stort underskud til et overskud, er det klart 1 mio årligt værd. Ps: Alle karabinhagebærende sortklædte kids - grow up.
12-12-09 17:16 | Besvar
12-12-09 20:50 | Besvar
Tja... Nu var det også lidt for sjov men det hjælper da at gå ned i løn, hvis man vil gøre noget ved problemet. Og det er vel farmand der har ansvaret i sidste ende? Og hvem kalder du "karabinhagebærende sortklædte kids"? Det var da en noget snævertsynet bemærkning...
12-12-09 20:50 | Besvar
12-12-09 23:07 | Besvar
12-12-09 23:13 | Besvar
ja livemusic og ALLE spillestederne skal have flere penge. nu skal de fandme ikke fyre et par millioner mere i darling-vega og lad resten bløde videre!!!
13-12-09 10:18 | Besvar
den sidste ps var ikke til denne debat. fik bare et surt opstød over noget i fjernsynet. dér kan man sgu tale om tunnelvision. nå, godt ord igen mr. modest.
13-12-09 10:34 | Besvar
Betal 350+gebyr for en koncert, drik et par øl i baren inden koncerten, 2-3 under og bliv så lige og få et par godnatbajere og et shot efter. Derefter hjem i seng kl 01.00 og op og på arbejde næste dag kl 7.
Chefen fornemmer (læs lugter) at man har været på druk dagen før og fyrer din sorry ass...
Hvad gør man dog ikke for at støtte Vega og andre spillesteder, der baserer deres overlevelse på ølsalget.
Peace!
13-12-09 10:48 | Besvar
13-12-09 15:27 | Besvar
14-12-09 01:20 | Besvar
det simpel matematik.
14-12-09 05:54 | Besvar
Der er vist noget du har misforstået.
Peter Sand tjener trods alt "kun" 1,08 million om året. Ikke om måneden.
Men ja, hvis besparelsen var en halv million om måneden, ville dit regnestykke gå op....
Ærgerligt man ikke kan slette sine egne beskeder ;-)
14-12-09 07:50 | Besvar
14-12-09 08:18 | Besvar
Måske de istedet skulle sænke prisen betragteligt, så skulle der nok komme godt gang i salget!!
14-12-09 09:13 | Besvar
Til jer begge, uhyggelige gode kommentare! Og jeg synes næsten, at dem vi taler om burde læse den slags. Stor ros!
Jeg vil dog lige rette til, at vi er mange, håber jeg, som ikke gider at drikke til koncerter. Synes der er noget direkte bizart, at regnskabet kun kan gå op hvis folk har drukket en skid på til hver koncert. Måske skulle man til at ændre på tingene hvis det står sådan til. Og så sætte et løn-loft for statsstøttet spillesteder.
All the best!
14-12-09 12:26 | Besvar
Jeg har i flere omgange oplevet, at den fadøl der smides over disken på lille vega er af ringe kvalitet. Ikke friske. Det kunne influere salget.
14-12-09 23:10 | Besvar
Det kan godt være at Peter Sands høje løn og flyrejser ikke er direkte skyld i Vegas økonomiske krise, men de hjælper heller ikke. Desuden mener jeg at det virker usandsynligt højt i forhold til hans del af branchen. Tvivler på at der er andre spillesteder i DK der giver så høj en løn.
Hovedproblemet ligger dog nok i kunstnernes hyre samt svigtende koncertgængere der gør at mange koncerter giver underskud.
15-12-09 12:46 | Besvar
som fortsættelse til dine sidste to linjer...
Det timelønnede personale og de efter min mening - unødvendige dørmænd/vagter som er der uanset hvilken slags koncert og om der er udsolgt eller ej! - er sikkert også nogle steder der kunne revideres i...og dermed gøre produktionsomkostningerne lavere.
16-12-09 08:31 | Besvar
Det er ikke staten, der har givet spillestederne ekstra støttekroner, det er Københavns Kommune.
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.