Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 14-12-2009 kl. 10:19

Under Byen giver koncerter

Gruppen er klar med nyt til februar og giver tre danske koncerter til april

Af John Fogde

Det fjerde album fra Under Byen er undervejs blevet en smule forsinket, og derfor valgte gruppen i november at udskyde en planlagt koncert i Copenhagen Jazzhouse, der skulle have været afviklet i aften 14. december. Men nu har albummet fået en udgivelsesdato i februar, og Under Byen kan annoncere tre danske koncerter i april måned.

Den første er den tidligere annoncerede erstatningskoncert i Copenhagen Jazzhouse 7. april, der følges op af koncerter i henholdsvis Studenterhuset i Aalborg 9. april og Voxhall i Århus 10. april, hvor man for første gang får lejlighed til at høre de nye numre live. I følge en pressemeddelelse vil bandet på den planlagte miniturné præsentere folk for et "mere direkte og nøgternt udtryk, hvor minimalisme og guitar får mere plads i lydbilledet på beskostning af tidligere tiders romantiske klaveropbygninger".

Det fjerde album har endnu ikke fået en titel, men det ligger dog fast, at det vil blive udsendt 8. februar. Efterfølgende kan Under Byen opleves på følgende datoer:

Onsdag den 7. april – Copenhagen Jazzhouse.
Fredag den 9.  april  – Studenterhuset, Aalborg
Lørdag den 10. april - VoxHall, Århus

Billetter kan købes via GAFFA Live.

Tip en ven
3 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Fantastisk, men hvor er Odense på den tourplan??
Hvor køber man billet til århus?
Koncerten I Copenhagen Jazzhouse skulle have været d. 10/12 og ikke i dag, som der står i artiklen.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.